Vejledning om Hvidvasklovens anvendelsesområde og tilhørende forpligtelser afsnit 3.3
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Hvidvasklovens anvendelsesområde og tilhørende forpligtelser (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-hvidvasklovens-anvendelsesomraade-og-tilhoerende-forpligtelser)
3.3. Inddragelse af den nationale- og supranationale risikovurdering
Af den nationale risikovurdering fremgår følgende inddeling af risikoniveauerne:
Af den supranationale risikovurdering fremgår følgende inddeling af risikoniveauerne:
Mindre betydelig (Low significant (Low))
Moderat grad betydelig (Moderately significant (Medium))
Betydelig (Significant (High))
Meget betydelig (Very significant (Very high))
Som bekendt er der i hvidvaskloven krav om, at virksomheder skal identificere de risici, de kan blive udsat for både på hvidvask- og terrorfinansieringsområdet og vurdere, hvordan de manifesterer sig, og hvor store de kan være. På den baggrund skal virksomhederne beslutte, hvordan de indretter sig for at overholde hvidvasklovgivningen og imødegå risiciene. Vurderingerne i den supranationale og de nationale risikovurderinger skal inddrages og dermed kvalificere og underbygge risikovurderingen af det enkelte kundeforhold.
Med hensyn til den enkelte kunde kan virksomheden i henhold til hvidvasklovens § 11, stk. 3, foretage kundekendskabsprocedurerne på baggrund af en risikovurdering. Det væsentlige er, at hvis en kunde har en øget risiko, skal virksomheden foretage skærpede kundekendskabsprocedurer. Hvis kunden har begrænset risiko, kan virksomheden gennemføre lempede kundekendskabsprocedurer. Implicit kan der dermed også være kunder med normal risiko. Virksomheden kan derfor have tre eller flere gradueringer af risiciene, det er blot vigtigt, at disse er begrundet.
Virksomheden skal vurdere risiciene ved sine kunder på baggrund af oplysninger om forretningsforbindelsens formål, omfang, regelmæssighed og varighed samt de faktorer, som fremgår af hvidvasklovens bilag 2 og bilag 3. Vurderingerne i den supranationale- og de nationale risikovurderinger skal også inddrages og dermed kvalificere og underbygge risikovurderingen af det enkelte kundeforhold.
Det indebærer omvendt ikke, at virksomheden skal klassificere kunderne på samme vis som de nationale- og den supranationale risikovurdering, eller at en kunde altid har samme risiko som den branche, som kunden tilhører. En virksomhed kan ud fra en konkret vurdering, og efter overvejelse og inddragelse af risikovurderingerne, derfor godt komme frem til, at en given kunde i en af de pågældende brancher ikke er af øget risiko. Omvendt kan virksomheden også i forbindelse med vurderingen af den enkelte kunde komme frem til, at man vurderer, at kunden er af øget risiko, selvom kundens branche ikke er omfattet af en øget risiko i risikovurderingerne.
Gradueringen af risiko i eksempelvis den nationale risikovurdering betyder dermed ikke, at virksomheden skal anvende samme graduering i virksomhedens risikovurdering af det enkelte kundeforhold. Vurderingerne i den nationale risikovurdering skal inddrages blandt andre relevante risikofaktorer. Gradueringerne i den nationale risikovurdering er derfor ikke i sig selv udslagsgivende for virksomhedens egen graduering af risiko, men hvis en kundes branche i den nationale risikovurdering er klassificeret som betydelig eller høj, er dette selvfølgelig noget, man som virksomhed skal være meget opmærksom på i sin egen risikovurdering af kunden.