Vejledning om Fusioner i henhold til selskabsloven afsnit 25

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Fusioner i henhold til selskabsloven (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-om-fusioner-i-henhold-til-selskabsloven)

Ordliste

Bestående selskaber De selskaber, der eksisterer før fusionen er endeligt gennemført.

Det centrale ledelsesorgan

bestyrelsen i selskaber, der har en direktion og en bestyrelse.

direktionen i selskaber, der alene har en direktion.

direktionen i selskaber, der både har en direktion og et tilsynsråd.

Egentlig fusion To eller flere aktie- eller anpartsselskaber kan efter selskabslovens kapitel 15 opløses uden likvidation ved overdragelse af selskabernes aktiver og forpligtelser som helhed til et nyt selskab mod vederlag til de ophørende selskabers kapitalejere, dvs. egentlig fusion.

Fortsættende selskab Det selskab, der modtager det eller de ophørende selskabers aktiver og forpligtelser.

Kapitalandele Aktier i et aktieselskab og anparter i et anpartsselskab.

Kreditorerklæring Kreditorerklæringen skal give kreditorerne beskyttelse derved at visse kreditorer har mulighed for at anmelde sine krav, hvis det i erklæringen antages, at kreditorerne ikke vil være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen (negativ kreditorerklæring)

Hvis det i en kreditorerklæring antages, at kreditorerne vil være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen (positiv kreditorerklæring) har kreditorer omvendt ikke mulighed for at anmelde krav.

Ophørende selskab Et selskab, der overdrager sine aktiver og forpligtelser til det fortsættende selskab.

Nyt selskab Et selskab, der opstår som led i en fusion af to eller flere selskaber, der ophører i forbindelse med en fusion. Selskabet opstår, når der er truffet beslutning om en fusions gennemførsel. Et nyt selskab er således kun involveret ved egentlige fusioner.

Straksfusion En fusion, hvor

alene anpartsselskaber er ophørende og fortsættende selskaber,

fusionsplanen er fravalgt,

der foreligger en positiv kreditorerklæring, og

fusionen besluttes gennemført og anmeldt til Erhvervsstyrelsen uden at Erhvervsstyrelsen forudgående har offentligt en meddelelse om den påtænkte fusion.

Uegentlig fusion Et aktie- eller anpartsselskab kan efter selskabslovens kapitel 15 opløses uden likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og forpligtelser som helhed til et andet anpartsselskab mod vederlag til de ophørende selskabers kapitalejere, dvs. uegentlig fusion.

Vurderingsmænd I forbindelse med fusioner skal visse dokumenter udarbejdes af en eller flere vurderingsmænd. Som vurderingsmænd kan udpeges en eller flere sagkyndige, der skal være uvildige.