Vejledning om Regnskabskrav til klasse A virksomheder afsnit 2
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Regnskabskrav til klasse A virksomheder (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-regnskabskrav-til-klasse-a-virksomheder)
Grundlæggende krav til årsrapporten
Virksomheder i regnskabsklasse A er omfattet af generalklausulen i § 11 om, at årsregnskabet skal give et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Generalklausulen er uddybet i § 12, hvoraf det bl.a. fremgår, årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger og oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne.
Det er således, efter de nævnte bestemmelser, regnskabsbrugernes behov, der er i fokus. I tilfælde af usikkerhed om indregning og måling af en konkret post, er det en væsentlig pointe at have in mente – om den valgte regnskabsmæssige behandling opfylder regnskabsbrugernes behov?
Tilsvarende skal årsrapporten for virksomheder i regnskabsklasse A udarbejdes efter de grundlæggende forudsætninger i § 13 om klarhed, substans, væsentlighed, going concern, neutralitet, periodisering, konsistens, bruttoværdi samt formel og reel kontinuitet. Den valgte regnskabsmæssige behandling af en given post, skal således kunne leve op til disse krav.
Specifikke krav til årsrapporten i regnskabsklasse A
De specifikke krav til virksomheder omfattet af regnskabsklasse A fremgår af årsregnskabslovens §§ 18-21.
§ 20 indeholder en overordnet bestemmelse, hvorefter virksomhedens aktiver og forpligtelser samt indtægter og omkostninger indregnes og måles konsekvent i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinjer under hensyntagen til virksomhedens art og omfang.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, at § 13 sætter grænser for en tendentiøs udlægning af de brede krav, jf. lovbemærkningerne til § 20 i lov nr. 448 af 7. juni 2001 (den nye årsregnskabslov):
Det er altså op til virksomhedens ledelse at udmønte denne brede bestemmelse. Det skal dog ske under skyldig hensyntagen til forslagets § 13, der vil sætte grænser for en alt for tendentiøs udlægning af de brede krav. Desuden gælder kravene om et retvisende billede og formåls- og kvalitetskrav fuldt ud for disse virksomheder.
I praksis betyder det, at der næppe kan findes andre alternativer end at vælge mellem historisk kostpris som udgangspunkt i stil med § 33 i B-klassen og dagsværdi i stil med §§ 37 og 38 i B-klassen. Et kontantregnskab er fx udelukket som følge af § 13, stk. 1, nr. 6. Det er så op til ledelsen, om den vil tage konsekvensen ved at bruge B-klassens indregnings- og måleregler eller blot tage sit udgangspunkt i en mere fri fremgangsmåde inden for rammerne af § 13.
I lyset af bestemmelsens karakter, er der mulighed for at hente inspiration til forståelsen af kravene til indregning og måling i årsrapporten for virksomheder i regnskabsklasse A i de regler, der gælder for de højere regnskabsklasser. Denne mulighed er direkte omtalt i de specielle bemærkninger, jf. ovenfor. Der er dog i sagens natur ingen krav om, at bestemmelserne i de højere regnskabsklasser skal følges.
Af de specielle bemærkninger til § 20 fremgår det også, at man ligeledes kan forestille sig, at der for bestemte brancher er udviklet retningslinjer, der er almindeligt anerkendte og anses som god regnskabsskik:
Man kan også forestille sig, at der for bestemte brancher er udviklet retningslinier, der er almindeligt anerkendte – anses som god regnskabsskik. Dette kendes fx inden for landbruget.
Såfremt det måtte være tilfældet, vil disse retningslinjer som udgangspunkt kunne følges.