Vejledning om Virksomhedssammenslutninger i årsregnskabsloven og IFRS 3 afsnit 4.1
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Virksomhedssammenslutninger i årsregnskabsloven og IFRS 3 (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-virksomhedssammenslutninger-i-aarsregnskabsloven-og-ifrs3)
4.1. Trinvise overtagelser hvor der opnås kontrol – opregulering til dags-værdi
Trinvise overtagelser er situationer, hvor en virksomhed først erhverver en ikke-kontrollerende ejerandel og på et senere tidspunkt – ad en eller flere omgange – erhverver yderligere ejerandele og derved opnår kontrol.
Trinvise overtagelser er i IFRS 3 reguleret i afsnit 41 og 422: (Citater fra IFRS er gengivet på originalsproget, engelsk. Herved undgås usikkerheder i oversættelsen, ligesom den engelske udgave er den primært anvendte i Danmark.)
"41. An acquirer sometimes obtains control of an acquiree in which it held an equity interest immediately before the acquisition date. For example, on 31 December 20X1, Entity A holds a 35 per cent non-controlling equity interest in Entity B. On that date, Entity A purchases an additional 40 per cent interest in Entity B, which gives it control of Entity B. This IFRS refers to such a transaction as a business combination achieved in stages, sometimes also referred to as a step acquisition."
"42. In a business combination achieved in stages, the acquirer shall remeasure its previously held equity interest in the acquiree at its acquisition-date fair value and recognise the resulting gain or loss, if any, in profit or loss or other comprehensive income, as appropriate. In prior reporting periods, the acquirer may have recognised changes in the value of its equity interest in the acquiree in other comprehensive income. If so, the amount that was recognised in other comprehensive income shall be recognised on the same basis as would be required if the acquirer had disposed directly of the previously held equity."
Reguleringen i IFRS 3, afsnit 41 og 42, medfører således, at de kapitalandele, som besiddes før, der opnås kontrol, skal reguleres til dagsværdi på det tidspunkt, hvor der opnås kontrol over dattervirksomheden. Forskellen mellem bogført værdi og dagsværdi indregnes som gevinst eller tab i resultatopgørelsen eller anden totalindkomst.
Denne regulering til dagsværdi har hidtil ikke været mulig efter årsregnskabsloven, da denne var baseret på IAS 22, som ikke havde tilsvarende bestemmelser.
Tilpasningen til IFRS 3 medfører imidlertid, at der også skal laves en tilsvarende regulering efter årsregnskabsloven. Dette skal ses i lyset af, at det er vurderingen, at direktivet rummer denne mulighed.
En manglende regulering til dagsværdi ville medføre, at den beregnede købspris i mange tilfælde ville være meget lav set i forhold til de nettoaktiver, som er til stede på det tidspunkt, hvor der skal ske en allokering af købsprisen. Der er således behov for, at købsprisen opgøres til dagsværdi på samme tidspunkt, som aktiver og forpligtelser indregnes første gang til dagsværdi.