LOV nr 1638 af 16/12/2025 § 3

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 2 LOV nr 1638 af 16/12/2025

I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 13. november 2024, som ændret ved § 7 i lov nr. 1666 af 30. december 2024, § 16 i lov nr. 1668 af 30. december 2024 og § 3 i lov nr. 712 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer: 1. I fodnoten til lovens titel affattes 1. pkt. således: »Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Kommissionens direktiv 2007/16/EF af 19. marts 2007 om gennemførelse af Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med hensyn til afklaring af bestemte definitioner, EU-Tidende 2007, nr. L 79, side 11, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 om ændring af visse direktiver for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde, EU-Tidende, L af 20. december 2023, EU-Tidende 2009, nr. L 302, side 32, Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav, interessekonflikter, god forretningsskik, risikostyring og indholdet af aftalen mellem en depositar og et administrationsselskab, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 42, Kommissionens direktiv 2010/44/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår visse bestemmelser om fusioner af fonde, master-feeder-strukturer og anmeldelsesprocedure, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 28, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 186 (UCITS V-direktivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2012/648/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv), EU-Tidende 2015, nr. L 141, side 73, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/828/EU af 17. maj 2017 om ændring af direktiv 2007/36/EF, for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab, EU-Tidende 2017, nr. L 132, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/843/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 43, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/1160/EU af 20. juni 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 188, side 106, dele af Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2021/1270 af 21. april 2021 om ændring af direktiv 2010/43/EU for så vidt angår de bæredygtighedsrisici og bæredygtighedsfaktorer, der skal tages hensyn til i forbindelse med institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), EU-Tidende 2021, nr. L 277, side 141, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse, EU-Tidende, L af 26. marts 2024, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2994 af 27. november 2024 om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2013/36/EU og (EU) 2019/2034 for så vidt angår behandling af koncentrationsrisici som følge af eksponeringer mod centrale modparter samt modpartsrisikoen i forbindelse med centralt clearede derivattransaktioner, EU-Tidende, L af 4. december 2024.« 2. I § 2 indsættes som nr. 29: »29) Central modpart (CCP): En central modpart (CCP) som defineret i artikel 2, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre.« 3. I § 9, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer: »4) investeringsforeningen eller administrationsselskabet, hvis investeringsforeningen har delegeret den daglige ledelse hertil, har mindst to fysiske personer ansat på fuld tid, som er bosiddende i Den Europæiske Union, der fastlægger investeringsforeningens forretningsadfærd, og som opfylder kravene i § 57, stk. 1-3, jf. § 57, stk. 9,«. Nr. 4-12 bliver herefter nr. 5-13. 4. I § 10, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer: »4) SIKAV’en eller administrationsselskabet, hvis SIKAV’en har delegeret den daglige ledelse hertil, har mindst to fysiske personer ansat på fuld tid, som er bosiddende i Den Europæiske Union, der fastlægger SIKAV’ens forretningsadfærd, og som opfylder kravene i § 57, stk. 1-3, jf. § 57, stk. 9,«. Nr. 4-10 bliver herefter nr. 5-11. 5. I § 48 a, stk. 1, nr. 3, litra c, 2. pkt., og nr. 6, ændres »§ 9, stk. 1, nr. 9« til: »§ 9, stk. 1, nr. 10«. 6. I § 57 indsættes som stk. 9: »Stk. 9. Stk. 1-8 finder tilsvarende anvendelse for personer omfattet af § 9, stk. 1, nr. 4, og § 10, stk. 1, nr. 4.« 7. I § 147, stk. 1, nr. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum: »Grænsen på 40 pct. gælder ikke for indskud i eller transaktioner med afledte finansielle instrumenter med finansielle institutioner, der er underlagt tilsyn.« 8. § 152, stk. 1, affattes således: »Såfremt en afdeling anvender afledte finansielle instrumenter i en transaktion, der ikke cleares centralt af en central modpart, der er meddelt tilladelse i henhold til artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre, eller som er anerkendt i henhold til samme forordnings artikel 25, må afdelingens risikoeksponering mod kontraktmodparten ikke overstige 1) 10 pct. af afdelingens formue, hvis modparten er et kreditinstitut, der opfylder betingelserne i § 141, stk. 1, eller 2) 5 pct. af afdelingens formue i andre tilfælde.« 9. I § 172, stk. 1, indsættes efter »direktør«: »eller en ansat, der fastlægger forretningsadfærden,«. 10. I § 172, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »direktør«: »eller en ansat, der fastlægger forretningsadfærden«.