Årsregnskabsloven § 94 a
Gældende ret pr. 2026-10-28 tier 2 LBK nr 402 af 23/03/2026
stk. 1 Virksomheden skal oplyse om arrangementer, som ikke er indregnet i balancen, herunder anvendelse af virksomheder eller aktiviteter til et specielt økonomisk, juridisk, skatte- eller regnskabsmæssigt formål, hvis oplysning herom er nødvendig for bedømmelsen af virksomhedens finansielle stilling.
stk. 2 Oplysningerne efter stk. 1 skal omfatte karakteren af og det forretningsmæssige formål med arrangementerne. Virksomheden skal tillige oplyse om de risici og fordele, der er forbundet med arrangementerne, og den finansielle indvirkning heraf.