Adoptionsloven § 34
Gældende ret pr. 2026-09-17 tier 2 LBK nr 669 af 01/07/2026
stk. 1 Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der 1) tilsidesætter vilkår fastsat i en tilladelse efter § 30, stk 1, eller tilsidesætter regler fastsat i medfør af § 30 c, eller 2) overtræder §§ 31 eller 32.
stk. 2 På samme måde straffes den, der som mellemmand yder vederlag for at opnå samtykke til adoption.
stk. 3 I forskrifter, der udstedes efter § 30 c, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
stk. 4 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.