Afskrivningsloven § 31
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 2 LBK nr 1222 af 13/10/2025
stk. 1 Forskudsafskrivning foretages på grundlag af den del af den samlede aftalte eller beregnede anskaffelsessum, der overstiger grundbeløbet efter § 29, stk. 1, nr. 3 (forskudsafskrivningsgrundlaget), dog kun i det omfang, anskaffelsessummen kan afskrives efter denne lov. Eventuelle senere prisstigninger indgår ikke i forskudsafskrivningsgrundlaget.
stk. 2 Forskudsafskrivningen kan foretages med indtil 15 pct. årligt af forskudsafskrivningsgrundlaget. Forskudsafskrivningen kan dog i alt højst udgøre 30 pct. af det nævnte grundlag.