AUB-loven § 25
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 2 LBK nr 1046 af 18/08/2025
stk. 1 Årsregnskabet for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal revideres af mindst én statsautoriseret revisor. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udnævner revisor, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.
stk. 2 Ved revisorskift skal bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og revisor give børne- og undervisningsministeren en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.
stk. 3 Revisionen foretages i overensstemmelse med § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
stk. 4 Efter at revisionen af årsregnskabet er afsluttet, skal revisorerne ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette.
stk. 5 Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har betydning for revision eller aflæggelse af regnskabet.
stk. 6 Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, hvis det ønskes af blot et bestyrelsesmedlem.