BEK nr 1158 af 06/11/2024 § 1
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 3 BEK nr 1158 af 06/11/2024
I momsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1435 af 29. november 2023, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1075 af 3. oktober 2024, foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: »I medfør af § 13, stk. 1, nr. 17, og stk. 3, § 29, stk. 4, § 34, stk. 1, nr. 5, og stk. 4, 5 og 9, § 35, stk. 1, nr. 2, § 36, stk. 1, nr. 2, og stk. 7, § 37, stk. 4, § 38, stk. 4, § 42, stk. 5, § 43, stk. 4, § 45, stk. 17, § 46, stk. 14, § 46 b, stk. 2, § 51, stk. 3, § 51 b, stk. 2, § 52 a, stk. 9, § 52 c, stk. 6, § 53, stk. 1, § 54, stk. 1 og 2, § 55, § 55 c, stk. 2, § 55 e, § 57, stk. 1, § 62 a, stk. 6, § 64, stk. 1, § 66 k, § 66 u, § 68 a, stk. 2, § 71 a, stk. 3, § 72, stk. 5, § 73 a, stk. 3, § 78, stk. 2, § 80, stk. 5, og § 81, stk. 2, i momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 209 af 27. februar 2024, som ændret ved lov nr. 332 af 9. april 2024, og § 35, stk. 1-4, i skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 20. september 2024, fastsættes:« 2. § 65 affattes således: »§ 65. Virksomheder omfattet af følgende branchekoder skal benytte digitale salgsregistreringssystemer: 1) 47.11.10: Detailhandel med kioskvarer, jf. dog stk. 2. 2) 47.11.20: Detailhandel med dagligvarer i supermarkeder og købmandsbutikker, jf. dog stk. 2. 3) 56.11.10: Servering af mad i restauranter og caféer. 4) 56.11.90: Drift af øvrige spisesteder. 5) 56.12.00: Drift af mobile madboder. 6) 56.30.10: Udskænkning af ikke-alkoholiske drikkevarer. 7) 56.30.20: Udskænkning af alkoholiske drikkevarer. Stk. 2. Stk. 1, nr. 1 og 2, finder ikke anvendelse ved dør-til-dør salg og detailhandel via internettet. Stk. 1, nr. 2, finder heller ikke anvendelse ved detailhandel i supermarkeder.«