BEK nr 885 af 26/06/2024 § 1

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 3 BEK nr 885 af 26/06/2024

I bekendtgørelse nr. 1016 af 22. juni 2023 om skatteindberetning m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1724 af 12. december 2023, foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: »I medfør af § 3, § 4, stk. 1, 2 og 4, § 7, § 8, stk. 4, § 9, stk. 1, § 10, § 11, stk. 1 og 3, § 11 a, stk. 3, § 12, stk. 6, § 13, stk. 5, § 14, stk. 5, § 15, stk. 4, § 15 a, stk. 3, § 16, stk. 4, § 17, stk. 5, § 18, stk. 5, § 19, stk. 4, § 21, § 28, stk. 2, § 28 a, stk. 3, § 29, stk. 3, § 29 a, stk. 4, § 29 b, stk. 3, § 31, stk. 2, § 37, § 41, stk. 4, § 48, stk. 2 og 3, § 49, § 52, stk. 3, § 54, stk. 8, § 55 og § 59, stk. 2, i skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af 8. januar 2024, § 63, stk. 3, i skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2024, § 4, stk. 6, i lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 1305 af 20. november 2023, § 19 C, stk. 6, i pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1327 af 10. september 2020, og § 35, stk. 1 og 4, i skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 3. juni 2022, fastsættes:« 2. § 6 affattes således: »§ 6. Ejes et aktiv, hvorom der skal foretages indberetning efter skatteindberetningslovens §§ 15 a-19, og 28 i sameje mellem to eller flere, foretages indberetning om hver af disse med angivelse af samejeforholdet efter Skatteforvaltningens nærmere anvisning. Stk. 2. Ejes et aktiv, hvorom der skal foretages indberetning efter skatteindberetningslovens §§ 12 eller 14, i sameje mellem to eller flere, foretages indberetning om hver af disse efter Skatteforvaltningens nærmere anvisning. Skatteforvaltningen fordeler herefter beløbene ved en ligelig fordeling mellem ejerne. Stk. 3. For låneforhold, hvorom indberetning skal foretages efter skatteindberetningslovens §§ 13 eller 14, hvor der er to eller flere hæftende, foretages indberetning om hver af disse efter Skatteforvaltningens nærmere anvisning. Skatteforvaltningen fordeler herefter beløbene ved en ligelig fordeling mellem de hæftende.«