Bekendtgørelse om uddannelse og autorisation til professionel anvendelse af bekæmpelsesmidler § 1

Gældende ret pr. 2026-10-28 tier 3 BEK nr 951 af 26/06/2025

stk. 1 Denne bekendtgørelse omfatter personer og virksomheder, der i professionel sammenhæng køber, overdrager eller anvender bekæmpelsesmidler, jf. kemikalielovens § 33. Bekendtgørelsen fastsætter regler om uddannelse og autorisation af personer og fastsætter krav til virksomheder om ansættelse af autoriserede personer m.v.

stk. 2 Bekendtgørelsen gælder for køb, overdragelse, og professionel anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, herunder for virksomheder, der forhandler plantebeskyttelsesmidler, og deres ansatte.

stk. 3 Bekendtgørelsen gælder tillige for køb, overdragelse, og professionel anvendelse af gas, jf. bekendtgørelse om gasning i forbindelse med skadedyrsbekæmpelse.

stk. 4 Bekendtgørelsen gælder tillige for professionel anvendelse af biocidholdige insektmidler, hvor anvendelsen udføres for andre, bortset fra midler omfattet af bekendtgørelse om gasning i forbindelse med skadedyrsbekæmpelse.

Questions about Bekendtgørelse om uddannelse og autorisation til professionel anvendelse af bekæmpelsesmidler § 1? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.