Bogføringsloven § 22
Gældende ret pr. 2026-09-09 tier 2
stk. 1 En virksomhed har pligt til at stille sit regnskabsmateriale til rådighed for en offentlig myndighed, i det omfang myndigheden i henhold til denne lov eller anden lovgivning er berettiget til at udføre kontrol med virksomheden.
stk. 2 Den offentlige myndighed kan forlange, at virksomheden i forbindelse med opfyldelse af pligten i stk. 1 1) udleverer nærmere angivet regnskabsmateriale, 2) udleverer det angivne regnskabsmateriale vederlagsfrit i et anerkendt filformat, 3) omregner registreringer i fremmed valuta, herunder euro, til danske kroner og 4) sørger for, at regnskabsmaterialet bortset fra eksterne bilag vederlagsfrit oversættes til dansk eller engelsk.
stk. 3 Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis regnskabsmaterialet opbevares hos tredjepart.
stk. 4 Den offentlige myndighed fastsætter en frist for efterlevelsen af et krav efter stk. 1 og 2.