Erklæringsbekendtgørelsen § 11
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 3 BEK nr 518 af 24/05/2024
stk. 1 Revisor skal modificere konklusionen i de tilfælde, som følger af § 6, stk. 1 og 2.
stk. 2 Modificerer revisor konklusionen efter stk. 1, skal revisor afgive en konklusion med forbehold, afgive en afkræftende konklusion, jf. § 6, stk. 7, eller undlade at udtrykke en konklusion.
stk. 3 Afgiver revisor en konklusion med forbehold, skal revisor beskrive forholdet i et særskilt afsnit med overskriften: »Grundlag for konklusion med forbehold«, og overskriften efter § 10, stk. 2, ændres til: »Konklusion med forbehold«.
stk. 4 Afgiver revisor en afkræftende konklusion, skal revisor beskrive forholdet i et særskilt afsnit med overskriften: »Grundlag for afkræftende konklusion«, og overskriften efter § 10, stk. 2, ændres til: »Afkræftende konklusion«.
stk. 5 Kan revisor ikke udtrykke en konklusion, skal revisor beskrive forholdet i et særskilt afsnit med overskriften: »Grundlag for manglende konklusion«, og overskriften efter § 10, stk. 2, ændres til: »Manglende konklusion«.
stk. 6 Revisor skal i erklæringen tydeligt begrunde ethvert forhold, der har ført til en modifikation af konklusionen.