Vejledning om Behandlingen af renteswaps i årsregnskabet afsnit 3

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Behandlingen af renteswaps i årsregnskabet (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-behandlingen-af-renteswaps-i-aarsregnskabet)

Beregning af dagsværdien af renteswapaftalen

Som anført skal virksomheder, som skal aflægge årsrapport efter årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse B-D, måle renteswaps til dagsværdi.

Det er i lovbemærkningerne til årsregnskabslovens § 37, stk. 1, anført, at IFRS 13 udfylder årsregnskabslovens rammer for måling af dagsværdi af finansielle instrumenter.

Når en virksomhed skal beregne dagsværdien af en renteswap, som udgør en forpligtelse for virksomheden, så skal virksomheden foretage beregningen som om den havde tilgodehavendet fremfor forpligtelsen, jf. IFRS 13, afsnit 37. Da virksomheder ofte er vant til at forholde sig til værdiansættelsen af deres aktiver, vil denne tilgang formentligt gøre det mere overskueligt for virksomhederne at beregne dagsværdien.

Da der ikke findes noterede priser såsom børskurser m.v. for renteswaps, skal dagsværdien opgøres via en almindelig accepteret værdiansættelsesmodel, jf. årsregnskabslovens § 37, stk. 1, 4. pkt. Det er styrelsens opfattelse, at dagsværdien af renteswaps normalt tager udgangspunkt i et skøn over de fremtidige rentebetalinger/rentegodtgørelser i aftalens løbetid baseret på rentekurver.

Virksomhederne søger derfor at fastlægge det fremtidige cash flow i den indgåede aftale. Dette cash flow er usikkert, da det afhænger af, hvorledes rentespændet mellem den faste rente og den variable rente udvikler sig i fremtiden. Når renteswapaftalen udløber, så vil værdien være 0 kr. Derfor kan dagsværdien svinge meget i starten af aftaleperioden, mens udsvingene med tiden vil blive mindre som følge af, at udløbet af aftalen kommer nærmere.

Foreligger der observationer i markedet af de benyttede faktorer med jævne mellemrum i hele aftalens løbetid, så vil værdiansættelsen af renteswappen være mere pålidelig. Kan virksomheden ikke observere værdien af de benyttede faktorer, så skal den foretage et skøn herover. Da sådanne skøn er meget afgørende for den beregnede dagsværdi, så skal der oplyses herom i regnskabet, jf. nedenfor.

Udviklingen i det generelle renteniveau er ikke den eneste faktor, som påvirker swappens dagsværdi. En anden væsentlig faktor kan være virksomhedens egen kreditrisiko.

Udgør den beregnede dagsværdi af renteswappen en forpligtelse for virksomheden, så skal virksomheden i første omgang vurdere, om den selv har stillet tilstrækkelig sikkerhed for forpligtelsen eventuelt via pant i ejendomme m.v., jf. IFRS 13, afsnit 42 - 44. Hvis dette er tilfældet, så må det antages, at kreditrisikoen er begrænset.

Konkluderer virksomheden, at den ikke selv har stillet tilstrækkelig sikkerhed for forpligtelsen (den negative dagsværdi af renteswappen), så skal den overveje, om modparten ville anse, at virksomheden er i fare for ikke at kunne opfylde aftalen. Hvis dette er tilfældet, så skal virksomheden mindske dagsværdien, således at denne værdi svarer til den værdi, som virksomhedens modpart vil være villig til at overdrage sit tilgodehavende til, jf. IFRS 13, afsnit 37 og 42.

Dette kan være meget kompliceret for en virksomhed. Det er dog styrelsens vurdering, at en justering af dagsværdien for virksomhedens egen kreditrisiko ikke vil være væsentlig i alle tilfælde. Justeringen for egen kreditrisiko kan især være væsentlig, når dagsværdien af renteswappen før en eventuel justering er væsentlig i forhold til virksomhedens egenkapital, og hvis der tillige er tvivl om, hvorvidt virksomheden kan overholde sine forpligtelser.

Som udgangspunkt skal der også foretages en justering som følge af risikoen for, at modparten ikke kan betale. Er renteswappen indgået med et velkonsolideret pengeinstitut, vil en sådan justering efter styrelsens vurdering normalt ikke være væsentlig.

Det er således vigtigt at huske, at de almindelige regler for væsentlighed og kravene om et retvisende billede også gælder for måling af renteswaps. Netop på grund af den store grad af skøn, er der ofte ikke én rigtig værdi, men en rigtig proces, som leder til det bedste skøn.