Vejledning om Måling af investeringsejendomme til dagsværdi efter årsregnskabsloven afsnit 5.1

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Måling af investeringsejendomme til dagsværdi efter årsregnskabsloven (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-maaling-af-investeringsejendomme-til-dagsvaerdi-efter-aarsregnskabsloven)

5.1. Definition af dagsværdi

Det følger af årsregnskabslovens § 38, stk. 1, at investeringsejendomme kan måles til dagsværdi. Det følger ligeledes af årsregnskabslovens § 38, stk. 3, at en sådan dagsværdimåling foretages efter årsregnskabslovens bestemmelser om dagsværdimåling i § 37, stk. 1, 2.-5. pkt. Ved ændring af årsregnskabslovens § 38 ved lov nr. 738 af 1. juni 2015, fremgår det af lovbemærkningerne, at:

§ 38, stk. 1, er en rammebestemmelse, som fortolkes i overensstemmelse med IAS 40, der omtales nærmere nedenfor.

(…)

Hvordan dagsværdien på investeringsejendommene skal beregnes, skal fortolkes i overensstemmelse med den internationale regnskabsstandard, IFRS 13, idet IFRS 13 anses for egnet til at udfylde lovens rammer i § 37, stk. 1, vedrørende beregning af dagsværdi.

IFRS 13 indeholder konkret vejledning til, hvilke modeller som kan anvendes ved beregningen af dagsværdien på investeringsejendomme og andre aktiver, som måles til dagsværdi.

I årsregnskabslovens bilag 1 D, nr. 2, defineres dagsværdi således:

Dagsværdien er det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem af hinanden uafhængige parter.

I IFRS 13, afsnit 9, defineres dagsværdi således:

... den pris, der ville blive opnået ved salg af et aktiv eller betalt for at overdrage en forpligtelse i en normal transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet.

Årsregnskabslovens definition af dagsværdi og dagsværdihierarkiet i § 37, stk. 1, 2.-5. pkt. (som omtales længere nede i afsnittet), er baseret på tidligere bestemmelser i IAS 39 (Finansielle instrumenter: indregning og måling). Bestemmelserne i IAS 39 er imidlertid ophævet som følge af udstedelsen af IFRS 13. Som nævnt ovenfor er der ved ændring af årsregnskabsloven i 2015 i lovbemærkningerne henvist til, at IFRS 13 anses for egnet til at udfylde lovens rammer i § 37. Så selvom ordlyden i lovens § 37, stk. 1, 2.-5. pkt., er baseret på IAS 39, finder styrelsen ikke, at der er forskel mellem loven og IFRS grundet lovbemærkningernes henvisning til IFRS 13 som fortolkningsgrundlag til § 37.