Vejledning om Omdannelse af kapitalselskaber til virksomheder med begrænset ansvar afsnit 3.1

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Omdannelse af kapitalselskaber til virksomheder med begrænset ansvar (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-omdannelse-af-kapitalselskaber-til-virksomheder-med-begraenset-ansvar)

3.1. Prisfastsættelse og konfliktløsning ved indløsning af kapitalandele

Ved indløsning køber kapitalselskabet de pågældende kapitalandele til en pris, der svarer til kapitalandelenes værdi.

Ved uenighed om prisen fastsættes denne af skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted. Omkostningerne til skønsmændene bæres af den kapitalejer, som ønsker skønsmændenes vurdering foretaget, men kan pålægges selskabet, såfremt skønsmændenes vurdering afviger væsentligt fra den af selskabet foreslåede pris og enten helt eller overvejende lægges til grund.

Begge parter kan indbringe skønsmændenes afgørelse for retten. Sag herom skal anlægges senest 3 måneder efter modtagelsen af skønsmændenes erklæring.