Vejledning om Virksomhedssammenslutninger i årsregnskabsloven og IFRS 3 afsnit 4.3

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Virksomhedssammenslutninger i årsregnskabsloven og IFRS 3 (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-virksomhedssammenslutninger-i-aarsregnskabsloven-og-ifrs3)

4.3. Købsprisallokering – er omkostninger relateret til erhvervelsen en del af kostprisen?

I forbindelse med erhvervelse af en dattervirksomhed vil der ofte være en række eksterne omkostninger, herunder omkostninger til rådgivere, såsom advokater og revisorer.

Kostprisen for et aktiv er defineret i årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 6. Det fremgår heraf, at kostprisen er det beløb, der er ydet som vederlag for aktivet, uanset at dette er anskaffet fra en ekstern part eller internt fremstillet.

Det fremgår ikke af definitionen på kostpris, om omkostninger betalt til rådgivere m.fl. kan indgå som en del af kostprisen ved erhvervelsen af et aktiv. Det har dog været praksis, at direkte, eksterne omkostninger til erhvervelse af datter-virksomheder har indgået som en del af kostprisen for kapitalandelene.

Denne praksis understøttes af bestemmelsen i § 40 om beregning af kostprisen for anlægsaktiver:

"Kostprisen for anlægsaktiver skal indeholde alle omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug, eller som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv. Kostprisen for anlægsaktiver kan desuden indeholde de omkostninger, der indirekte kan henføres til det pågældende anlægsaktiv, hvis omkostningerne vedrører fremstillingsperioden. Herudover kan renter af kapital, der er lånt til at finansiere fremstillingen, og som vedrører fremstillingsperioden, indregnes i kostprisen."

§ 40 er primært rettet mod materielle og immaterielle anlægsaktiver. Dette ses tydeligt af lovbemærkningerne, som ikke omtaler finansielle anlægsaktiver. Bestemmelsens ordlyd omfatter imidlertid alle anlægsaktiver, herunder også de finansielle. Den omfatter via henvisningen i § 119, stk. 1, også koncernregnskabet.

Den anvendte praksis har også været baseret på bestemmelsen i den tidligere IAS 22, afsnit 25, hvoraf det fremgik, at eksterne omkostninger relateret til købet var en del af kostprisen for kapitalandelene. IFRS 3, afsnit 53, indeholder dog nu et forbud mod at indregne disse omkostninger som en del af kostprisen. Omkostningerne skal i stedet indregnes løbende i resultatopgørelsen.

Årsregnskabslovens definition på kostpris er generel for alle aktiver og indeholder ikke en særlig definition for køb af dattervirksomheder. Det er styrelsens opfattelse, at definitionen udfyldes af de mere præcise bestemmelser i IFRS. Års-regnskabsloven skal derfor på dette område fortolkes i overensstemmelse med IFRS 3.

Dette betyder, at omkostninger til advokat, revisor m.v. i forbindelse med køb af kapitalandele i en dattervirksomhed fremover skal indregnes i resultatopgørelsen i koncernregnskabet og ikke indgå som en del af købsprisen for kapitalandelene.

Denne model er også den administrativt enkleste model, da virksomhederne undgår at skulle opdele omkostninger til revisorer og advokater i de, som skal indregnes direkte i resultatopgørelsen og de, som skal tillægges kostprisen for kapitalandelene. I stedet indregnes det hele direkte i resultatopgørelsen.