Vejledning om Virksomhedssammenslutninger i årsregnskabsloven og IFRS 3 afsnit 4.4

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Virksomhedssammenslutninger i årsregnskabsloven og IFRS 3 (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-virksomhedssammenslutninger-i-aarsregnskabsloven-og-ifrs3)

4.4. Købsprisallokering – identifikation af immaterielle aktiver

IFRS har over årene udviklet sig således, at der stilles stadig større krav til identifikation af immaterielle aktiver i forbindelse med købsprisallokeringen ved køb af en virksomhed. Dette skal ses i lyset af ny viden, som giver mulighed for separering, samt det rent forretningsmæssigt fornuftige i, at en virksomhed kan identificere, hvad den har betalt for.

Kravene til identifikation er således skærpet i IFRS 3 i forhold til IAS 22, og dermed også i forhold til nuværende praksis efter årsregnskabsloven.

Det har dog samtidig stor betydning, at der under IFRS er stor forskel på den regnskabsmæssige behandling af rettigheder m.v., som afskrives over brugstiden, og goodwill, som ikke afskrives. Her har det stor betydning, at de immaterielle aktiver udskilles fra goodwill, således at de bliver afskrevet efter reglerne herfor.

Årsregnskabsloven har samme udgangspunkt som IFRS, nemlig at de aktiver, som indgår i købet, og som opfylder definitionen på aktiver, skal identificeres og indregnes i overtagelsesbalancen.

Årsregnskabsloven kræver dog – modsat IFRS – fortsat afskrivninger på goodwill. Dette medfører, at behovet for fuld opdeling – alt andet lige – er mindre under årsregnskabsloven end under IFRS. Dette betyder imidlertid ikke, at en korrekt opdeling ikke er relevant under årsregnskabsloven, men at behovet for udskillelse af visse immaterielle aktiver, som kan være svære at udskille, kan efter de konkrete omstændigheder være mindre påkrævet. Der er tale om en samlet væsentlighedsvurdering ud fra præsentationen i balancen og påvirkning på resultatopgørelse og egenkapital.

Årsregnskabslovens krav er derfor ikke så vidtgående, som under IFRS, men kan naturligvis rumme IFRS 3’s restriktive regler om identifikation af aktiver og forpligtelser i forbindelse med købsprisallokering.

En praksis hvor allerede indregnede aktiver måles til bogførte værdier uden en reel omvurdering til dagsværdi, og hvor der ikke er vurderet, om der i overtagelsen indgår særlige immaterielle aktiver, kan ikke accepteres under hverken års-regnskabsloven eller IFRS.

Det må derfor forudsættes, at også virksomheder, som anvender årsregnskabsloven, søger at identificere de immaterielle aktiver, som erhverves i en virksomhedssammenslutning, når dette har betydning for det retvisende billede – både af balancen og resultatopgørelsen – i det år, hvor virksomhedssammenslutningen gennemføres og/eller i de kommende år. Som et absolut minimum må immaterielle aktiver, som køber har identificeret i forbindelse med fastsættelsen af den pris, køber vil betale for virksomheden, også indgå i den efterfølgende købsprisallokering.

En virksomhed kan således ikke undlade at identificere en væsentlig rettighed med en levetid på 3 år og i stedet lade den indgå i goodwill, som afskrives over f.eks. 20 år.