Forbrugeraftaleloven § 20

Gældende ret pr. 2026-10-28 tier 2 LBK nr 1184 af 28/09/2025

stk. 1 Ønsker forbrugeren at udøve sin fortrydelsesret, skal denne inden udløbet af den fortrydelsesfrist, der følger af § 19, ved afgivelse af en utvetydig erklæring give den erhvervsdrivende meddelelse herom. Forbrugeren kan vælge at benytte standardfortrydelsesformularen i lovens bilag 3.

stk. 2 Den erhvervsdrivende kan endvidere på sin hjemmeside give forbrugeren mulighed for elektronisk at udfylde og indsende enten standardfortrydelsesformularen i lovens bilag 3 eller en anden utvetydig erklæring. Benytter forbrugeren den fremgangsmåde, der er anført i 1. pkt., skal den erhvervsdrivende straks på et varigt medium kvittere for modtagelsen.

stk. 3 Er meddelelsen afsendt inden fortrydelsesfristens udløb, anses fristen for overholdt.

stk. 4 Forbrugeren har bevisbyrden for, at denne har gjort brug af fortrydelsesretten i overensstemmelse med stk. 1-3.

Questions about Forbrugeraftaleloven § 20? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.