Bekendtgørelse om forstligt formeringsmateriale § 13
Gældende ret pr. 2026-10-28 tier 3 BEK nr 1563 af 08/12/2025
stk. 1 Frø, planter og plantemateriale af arter og kunstige hybrider deraf, opført i bilag 2, del A, med oprindelse i Canada, Schweiz, Det Forenede Kongerige, Norge, Serbien, Tyrkiet eller USA, og officielt certificeret af disse landes myndigheder, må importeres, hvis materialet er certificeret efter OECD-reglerne i kategorien »lokalitetsbestemt«, »udvalgt«, »kvalificeret« eller »afprøvet«.
stk. 2 Import i henhold til stk. 1 skal overholde de særlige krav i bilag 6.
stk. 3 Import i henhold til stk. 1 skal anmeldes til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen senest 2 hele hverdage forud for importen. Ansøgning indsendes til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen på et skema, der fås hos styrelsen eller på styrelsens hjemmeside.