Bekendtgørelse om frugtplanter og frugtplanteformeringsmateriale bilag 4
Gældende ret pr. 2026-10-28 tier 3 BEK nr 615 af 02/06/2025
Forpligtelser for leverandører
A. Leverandører skal til stadighed opfylde følgende forpligtelser: 1) Der skal være en ajourført plan for identifikation og overvågning af kritiske punkter i produktionsprocessen for de relevante slægter eller arter. Denne plan skal som minimum omfatte følgende elementer: 1) Planternes placering og antal 2) Dyrkningstidspunktet 3) Formeringsaktiviteter 4) Emballerings- opbevaring- og transportaktiviteter 2) Leverandørerne skal føre regnskab over planter, planteprodukter og andet, der a) købes til opbevaring eller udplantning på virksomheden, b) er i produktion og c) sendes til andre, og de relevante bilag skal opbevares i mindst ét år, for frugtplanter og frugtplanteformeringsmateriale dog tre år, og skal efter anmodning forevises for Landbrugsstyrelsen. 3) Leverandører skal udpege en eller flere personer med kendskab til planteproduktion og plantesundhedsspørgsmål til at varetage den løbende kontakt til Landbrugsstyrelsen. 4) Leverandører, der er beskæftiget med produktion af frugtplanter og frugtplanteformeringsmateriale skal 1 o ) identificere og overvåge kritiske punkter i deres produktionsproces, der påvirker materialets kvalitet, 2 o ) gemme oplysninger om den i nr. 1º) nævnte overvågning med henblik på kontrol på anmodning fra Landbrugsstyrelsen, 3 o ) udtage stikprøver, når det er nødvendigt, til analyse i et laboratorium med passende faciliteter og ekspertise, 4 o ) sikre, at partier af formeringsmateriale fortsat kan identificeres særskilt under produktionen, 5 o ) gemme fortegnelser over markinspektioner, prøveudtagning og test af frugtplanter og frugtplante-formeringsmateriale, så længe det pågældende materiale er under leverandørernes kontrol, og i mindst tre år efter at det pågældende materiale er blevet fjernet eller afsat. 5) Leverandøren skal sørge for, at der foretages de nødvendige visuelle iagttagelser på passende tidspunkter efter retningslinjer fra Landbrugsstyrelsen. 6) Leverandører skal gemme skriftlig dokumentation for reklamationer de selv modtager eller afsender vedrørende plantemateriale, som ikke opfylder kravene i bilag 2. Dokumentation skal forevises Landbrugsstyrelsen på anmodning. 7) Der skal sikres adgang for Landbrugsstyrelsen til at foretage kontrol og prøvetagning samt til at gennemgå de i nr. 2 nævnte bøger og bilag. 8) Virksomheder, der formerer planter ved anvendelse af vævskulturteknik, skal mærke producerede vævskulturer således, at de kan identificeres i forhold til regnskabet.