Bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler bilag 2

Gældende ret pr. 2026-10-28 tier 3 BEK nr 1135 af 09/07/2022

Mærkning af organiske, organisk-mineralske og uorganiske gødninger, der ikke er omfattet af tabellen i bilag 1

Gødninger omfattet af dette bilag skal mærkes efter bestemmelserne i bilag 1, afsnit A-B med de undtagelser og tilføjelser, der fremgår af dette bilag. Alle koncentrationer angives i masseprocent. A. Typebetegnelser I. Typebetegnelser for uorganisk gødning 1) Ved uorganisk gødning forstås en gødning, der indeholder mineraler fremstillet ved udvinding eller ved mekanisk og/eller kemiske industriprocesser. Som uorganiske gødninger klassificeres desuden: Calciumcyanamid, urea, og kondensations- og associationsprodukter heraf samt gødningsstoffer, der indeholder chelaterede eller kompleksbundne mikronæringsstoffer. 2) Uorganiske gødninger, der alene består af én kemisk forbindelse, skal betegnes med navnet på denne forbindelse. 3) Uorganiske gødninger må betegnes som ”NPK-, NP-, NK- eller PK-gødning”, hvis a) indholdet af N, P og K mindst har følgende koncentration: - Kvælstof (N) 3,0 % - Fosfor (P) 1,0 % - Kalium (K) 4,1 % og b) summen af N, P og K lever op til kravene om mindsteindhold, som angivet i bilag 1, tabellen, afsnit A, B og C. 4) Uorganiske gødninger, der indeholder mindre N, P eller K end krævet i afsnit A. I. nr. 3, skal betegnes ”uorganisk gødning”. Gødningen skal indeholde mindst 2 % N beregnet af tørstofindholdet, eller have et samlet indhold af N, P og K på mindst 3 % af tørstoffet . II. Typebetegnelser for organisk gødning og organisk-mineralsk gødning 1) Ved organisk gødning forstås gødning, der udelukkende består af gødning af animalsk eller vegetabilsk oprindelse. Herfra undtages i denne bekendtgørelses sammenhæng affald, jf. bkg. nr. 1001 af 27. juni 2018 om anvendelse af affald til jordbrugsformål, medmindre affaldet efter viderebehandling ønskes solgt som gødning i fri handel,uforarbejdet husdyrgødning og animalske biprodukter, jf. Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af Forordning (EF) nr. 1774/2002 (Forordningen om animalske biprodukter). 2) Gødningen skal indeholde mindst 2 % N beregnet af tørstofindholdet eller have et samlet indhold af N, P og K på mindst 3 % af tørstoffet. Herudover skal glødetabet være mindst 20 %. 3) Organiske gødninger, som består af ét produkt, skal betegnes med navnet på dette produkt. 4) Ved ”organisk-mineralsk gødning” forstås en blanding af organisk og uorganisk gødning. 5) For organisk og organisk-mineralsk gødning skal gødningens art og oprindelse angives. Består gødningen af flere produkter, nævnes disse i faldende orden efter masse. B. Krav om mindsteindhold af næringsstoffer I. Krav om mindsteindhold af næringsstoffer for gødning med indhold af hovednæringsstoffer (udover kravene, der vedrører typebetegnelsen) 1) Indholdet af N, P og K kan deklareres, når gødningen indeholder mindst 2 % N beregnet af tørstofindholdet, eller har et samlet indhold af N, P og K på mindst 3 % af tørstoffet. 2) Hovednæringsstofferne i en gødning skal deklareres, såfremt de forekommer i en koncentration på mindst 1 % af gødningens masse for flydende, organiske og organisk-mineralske gødninger dog mindst 1 % af tørstofindholdet. 3) For gødninger benævnt ”NPK-, NP-, NK- eller PK-gødning”, jf. afsnit A, I, nr. 3, må indholdet af sekundære næringsstoffer angives, såfremt de forekommer i en koncentration på mindst 0,8 %. 4) For uorganisk, organisk og organisk-mineralsk gødning med lavere indhold af N, P og K end krævet i afsnit A, I, nr. 3, må indholdet af sekundære næringsstoffer deklareres uanset koncentrationen. II. Krav om mindsteindhold af næringsstoffer for gødning med indhold af sekundære næringsstoffer og eventuelt indhold af mikronæringsstoffer Indholdet af et sekundært næringsstof kan deklareres uanset koncentrationen. C. Deklaration af næringsstoffer Deklaration af næringsstoffer skal, uanset krav om mindsteværdier, angives i masseprocent af gødningen i den foreliggende tilstand. I. Gødning med indhold af hovednæringsstoffer 1) Deklaration af gødning med indhold af kvælstof (N) a) For uorganisk gødning med indhold af kvælstof angives følgende: i) det totale indhold af kvælstof, og ii) en kvælstofform der udgør mere end 1 %. b) For organisk og organisk-mineralsk gødning angives: i) det totale og ii) det vandopløslige indhold af kvælstof. c) For gødning med indhold af ureaformaldehyd angives indhold af i) Ureaformaldehydkvælstof, ii) ureaformaldehydkvælstof opløseligt i koldt vand (25º C) og iii) ureaformaldehydkvælstof udelukkende opløseligt i varmt vand (100º C). d) Nitrifikations- og ureasehæmmere angives med den tilsatte art og mængde. 2) Deklaration af gødning med indhold af fosfor (P) a) For uorganisk gødning angives de forskellige former af fosfor som beskrevet i tabellen. b) For organisk og organisk-mineralsk gødning angives fosforindholdet som den mængde, der er opløseligt i neutralt ammoniumcitrat ved 65º C. Total fosfor (P) må angives som mineralsyreopløseligt fosfor. c) For blandingsprodukter af uorganiske gødninger med forskellige grundbestanddele af fosfor angives mineralsyreopløseligt fosfor (P). Vandopløseligt, citratopløseligt og/eller myresyreopløseligt fosfor kan angives, jf. tabellen.

1 Kvælstofformer kan f.eks. være: Nitrat, ammonium, amid, urea og kondensationsprodukter af urea (crotonylidendiurea, isobutylidendiurea og ureaformaldehyd).

2 Nitrifikationshæmmere kan f.eks. være dicyandiamid og Entec.

Tabel om fosfor i forskellige typer og former

Grundbestanddele Opløseligheder og deklarerede former Formalingsgrader Thomasfosfat Citronsyreopløseligt fosfor (P) (opløseligt i 2 % citronsyre). Ved rent Thomasfosfat angives sigtegennemgang i masseprocent ved maskevidde på 0,160 mm og på 0,630 mm. Aluminiumcalciumfosfat Mineralsyreopløseligt fosfor (P). Vandopløseligt fosfor (P). Citratopløseligt fosfor (P) (basisk ammoniumcitrat efter Joulie). Ved rent aluminiumcalciumfosfat angives sigtegennemgang i masseprocent ved maskevidde på 0,160 mm og på 0,630 mm. Glødefosfat Citratopløseligt fosfor (P) (basisk ammoniumcitrat efter Petermann). Ved rent glødefosfat angives sigtegennemgang i masseprocent ved maskevidde på 0,160 mm og på 0,630 mm. Blødt råfosfat og råfosfat Mineralsyreopløseligt fosfor (P). Myresyreopløseligt fosfor (P) (opløseligt i 2 % myresyre). Ved rent blødt råfosfat eller råfosfat angives sigtegennemgang i masseprocent ved maskevidde på 0,063 mm og på 0,125 mm. Delvist oplukket råfosfat Som oplukket råfosfat. Ved rent delvist oplukket råfosfat angives sigtegennemgang i masseprocent ved maskevidde på 0,160 mm og på 0,630 mm. Oplukket råfosfat (superfosfat, dobbelt superfosfat og tripel superfosfat) Ved vandopløseligt P < 0,9 % - citratopløseligt fosfor (P) (neutralt ammoniumcitrat) Ved vandopløseligt P 0,9 % - citrat- og vandopløseligt fosfor (P) (neutralt ammoniumcitrat - vandopløseligt fosfor (P) Hvis fosfor, der kun er mineralsyreopløseligt, overstiger 0,9 %, deklareres - kun mineralsyre- opløseligt fosfor (P)

3) Deklaration af gødning med indhold af kalium (K) Indholdet af vandopløseligt kalium (K) angives. II. Gødninger med indhold af sekundære næringsstoffer og evt. mikronæringsstoffer 1) For rent calciumsulfat kan angives følgende: a) Det totale indhold af calcium (Ca). b) Sigtegennemgangen i masseprocent ved en maskevidde på 2 mm og på 10 mm 2) For rent magnesiumhydroxid angives en sigtegennemgang i masseprocent for en maskevidde på 0,063 mm. III. Gødning udelukkende med indhold af mikronæringsstoffer 1) Produkter, der ved opløsning i vand ikke efterlader nogen fast rest, kan betegnes: ”til opløsning”. 2) For mikronæringsstoffer, som ikke kan opløses i vand, angives den mængde af gødningen i masseprocent, som kan passere gennem en sigte med en maskevidde på 0,063 mm. 3) For chelatdannere gælder følgende: a) Som chelatdannere må anvendes de stoffer, der er angivet i bilag 1, tabellen, punkt E. 3. Anvendelse af andre chelatdannere kræver dokumentation for chelateringsgrad og virkning for det enkelte mikronæringsstof. b) Hvis et mikronæringsstof er chelateret, skal navnet på chelatdanneren angives. Som benævnelse for en chelatdanner kan dens forkortelse benyttes, jf. bilag 1, tabellen, E. 3.1. c) Det chelaterede og det vandopløselige indhold af mikronæringsstoffet angives. Indeholder gødningen yderligere mængder af det pågældende mikronæringsstof, angives tillige det totale indhold af stoffet. d) Når et mikronæringsstof foreligger i chelateret form, anføres det pH-interval, hvori chelatet er stabilt. 4) Kravene for chelatdannere gælder tilsvarende for kompleksdannere. D. Mærkning i øvrigt I. Opløsninger og suspensioner 1) Efter typebetegnelsen angives hhv. : ”opløsning” eller ”suspension”. II. Indhold af klor For gødninger med indhold af klor kan angives: 1) Indholdet af klor. 2) Tillægsbetegnelsen: ”klorfattig” for gødninger med indhold af klor (Cl) på højst 2 %. III. Væksthusgødninger 1) Fuldt vandopløselige gødninger, der er beregnet til udbringning med vandingsanlæg i væksthuse, kan tillægsbetegnes ”væksthusgødning”. 2) For gødninger, der betegnes væksthusgødning, skal det garanterede største indhold af klor (Cl) og fluor (F) angives. IV. Produkter med langsom frigivelse af næringsstoffer 1) For uorganiske indhold af næringsstoffer, der frigives langsomt, angives den kemiske forbindelse eller det fysiske princip for frigivelsen. 2) Samhørende værdier for tid, temperatur og frigivet andel, herunder tiden for frigivelse af det totale indhold ved en given temperatur, angives. V. Anvendelse 1) Anvisning for påtænkt anvendelse, herunder anvendelsesmængde, brugsperiode og hyppighed. E. Krav om størsteindhold For gødning indeholdende urea og/eller kondensationsprodukter af urea, må biuret- indholdet højst være 0,026 gange det samlede kvælstofindhold fra disse stoffer.

Questions about Bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler bilag 2? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.