Bekendtgørelse om grøntsagsplanter og grøntsagsplanteformeringsmateriale § 8
Gældende ret pr. 2026-10-28 tier 3 BEK nr 425 af 01/05/2025
stk. 1 Formeringsmateriale og plantemateriale af grøntsagsplanter skal, i det mindste ved visuel inspektion på produktionsstedet, findes praktisk taget frit for alle de i bilag 6 opførte skadegørere for det respektive plantemateriale og formeringsmateriale.
stk. 2 Forekomsten af regulerede ikke-karantæneskadegørere på formeringsmateriale og plantemateriale af grøntsagsplanter, der afsættes, må, i det mindste ved visuel inspektion, ikke overskride de respektive tærskelværdier i bilag 6.
stk. 3 Plantemateriale og formeringsmateriale af grøntsagsplanter skal ved visuel inspektion findes praktisk taget frit for skadegørere, som reducerer anvendeligheden og kvaliteten af formeringsmaterialet og plantematerialet af grøntsagsplanter, udover de i bilag 6 opførte skadegørere for det respektive formeringsmateriale eller plantemateriale.