Hegnsloven § 52
Gældende ret pr. 2026-10-28 tier 2 LBK nr 1040 af 10/07/2023
stk. 1 Bestemmelserne i kapitel I-VII gælder ikke for Københavns kommune. I stedet gælder stk. 2-6.
stk. 2 Borgerrepræsentationen bestemmer, hvorvidt der skal anbringes hegn i skellinjen mellem grundstykker.
stk. 3 Borgerrepræsentationen kan med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris godkendelse fastsætte nærmere bestemmelser om: 1) hegnspligt, 2) hegnets art, højde og vedligeholdelse, 3) fordeling mellem grundejerne af en pålagt hegnspligt, 4) udnyttelse af andenmands hegn eller mur beliggende i skel.
stk. 4 Indtil bestemmelser er fastsat efter stk. 3, gælder bestemmelserne i § 16 i bygningsvedtægten af 18. december 1939 for staden København.
stk. 5 Forbud efter stk. 2 mod anbringelse af hegn kan indbringes for social- og boligministeren. I øvrigt kan Borgerrepræsentationens afgørelser ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
stk. 6 Med bøde straffes den, der undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i medfør af stk. 2 eller de bestemmelser, der er nævnt i stk. 3 og 4.
Questions about Hegnsloven § 52? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.