Hvidvaskloven § 25

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 2 LBK nr 433 af 17/04/2026

stk. 1 Virksomheder og personer skal undersøge baggrunden for og formålet med: 1) Alle transaktioner, der a) er komplekse, b) er usædvanligt store, c) foretages i et usædvanligt mønster eller d) ikke har et åbenbart økonomisk eller lovligt formål. 2) Alle usædvanlige aktiviteter, der ikke har et åbenbart økonomisk eller lovligt formål.

stk. 2 Virksomheder og personer skal, hvor det er relevant, udvide overvågningen af kunden med det formål at afgøre, om transaktionerne eller aktiviteterne forekommer mistænkelige.

stk. 3 Resultaterne af en undersøgelse skal noteres og opbevares, jf. § 30.

stk. 4 En registreret person har ikke ret til indsigt i personoplysninger, der vedrører den pågældende selv, der er eller vil blive behandlet efter stk. 1-3.