Bekendtgørelse om autorisation og sikkerhedsstillelse ved inkassovirksomhed § 2
Gældende ret pr. 2026-10-06 tier 3 BEK nr 752 af 26/09/1997
stk. 1 Ansøgning om autorisation indgives på en formular, der udarbejdes af Rigspolitichefen. Autorisation kan kun meddeles, hvis ansøgeren giver de oplysninger, der er nødvendige for Rigspolitichefens behandling af ansøgningen, jf. lovens §§ 4 og 5, og herunder giver samtykke til, at der indhentes oplysninger fra andre myndigheder m.v.
stk. 2 Rigspolitichefen eller politimesteren (politidirektøren) i den politikreds, hvor inkassovirksomhedens hovedkontor er beliggende, kan anmode om oplysninger og dokumentation vedrørende ansøgerens økonomiske forhold og faglige kvalifikationer samt om regnskabsmæssige oplysninger til brug for fastsættelse af sikkerhedsstillelse efter lovens § 4, stk. 2.