Bekendtgørelse om invasive ikkehjemmehørende arter § 10
Gældende ret pr. 2026-10-28 tier 3 BEK nr 1285 af 12/11/2018
stk. 1 Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) indfører i Unionen, herunder i transit under toldtilsyn, holder, avler, transporterer, markedsfører, udsætter, anvender eller udveksler enheder af arter på EU-listen eller giver enheder af arter på EU-listen mulighed for at reproducere sig, blive avlet eller dyrket i strid med forordningen samt den, der handler i strid med § 3, stk. 2, jf. bilag 5, 2) handler i strid med vilkår, der er fastsat i tilladelser meddelt i henhold til denne bekendtgørelse, 3) holder selskabsdyr omfattet af forordningens art. 31, stk. 1, i strid med kravene i forordningens art. 31, eller holder selskabsdyr i strid med § 4 eller 4) håndterer erhvervsmæssige bestande omfattet af forordningens art. 32, stk. 1, i strid med kravene i forordningens art. 32.
stk. 2 Straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på de interesser, som lov om naturbeskyttelse tilsigter at beskytte, jf. lovens § 1, eller fremkaldt fare derfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
stk. 3 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.