Jordflytningsbekendtgørelsen bilag 2
Gældende ret pr. 2026-10-28 tier 3 BEK nr 1452 af 07/12/2015
Analyseparametre og analysemetoder
Forurenet jord analyseres på baggrund af viden om de specifikke aktiviteter, der er relevante for det pågældende areal.
Områdeklassificerede arealer analyseres som udgangspunkt for parametre angivet under pkt. 1.1 i tabel 2 og vej- og rabatjord som udgangspunkt for parametre angivet i pkt. 1.2 i tabel 2. De udtagne prøver analyseres, således at prøver og analyser er repræsentative for hvert af de jordlag/jordtyper, som ønskes flyttet.
For andre forureningskilder, end de i tabel 2 nævnte fastsætter kommunalbestyrelsen, hvilke parametre der skal analyseres for.
Hvis der på et areal er flere potentielle kilder til forurening, skal parametre for hver kilde analyseres.
Såfremt der ved analysearbejdet opnås indikation for, eller kendskab til andre forureningstyper, skal der foretages en selvstændig analyse for disse komponenter.
Såfremt der på baggrund af historik eller forundersøgelser er fremkommet oplysninger, som i tilstrækkeligt omfang kan berettige fravigelse af retningslinierne i skemaet, kan der efter aftale med kommunalbestyrelsen analyseres for færre eller andre parametre.
Tabel 2: Analyseparametre for diffus forurening og veje/rabat jord
Punkt Forureningskilder/historik Parametre, der som minimum bør analyseres for (andre parametre kan være relevante) 1.1 Diffus forurening Totalkulbrinter 1) , benz(a)pyren, PAH 2) , Cd, Cu, Pb, Zn 1.2 Veje, rabatjord m.m. Totalkulbrinter 1) , benz(a)pyren, PAH 2) , Cd, Cu, Pb, Zn
1) Totalkulbrinter skal kvantificeres i fraktionerne (Benzen – C10, >C10 – C15, >C15 – C20 og >C20 – C40).
2) PAH-analyser (analyser for P oly A romatiske H ydrocarboner) skal omfatte en kvantificering af indholdet af enkeltkomponenterne fluoranthen, benz(b+j+k)fluoranthen, benz(a)pyren, dibenz(a,h)anthracen og indeno(1,2,3-cd)pyren samt sum-PAH’er bestemt som summen af koncentrationerne af hver af de nævnte enkeltkomponenter.
Krav fastsat til analysekvalitet ved måling af jord i bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger skal anvendes. Kemisk analyse af oliekomponenter og polyaromatiske hydrocarboner, som er opført i bilag 3, skal ske i overensstemmelse med metoden: »Reflab metode 4: Bestemmelse af olieindhold, BTEX og PAH i jord ved gaskromatografi«, med mindre der er fastsat andre krav til kemisk analyse i jord af oliekomponenter og polyaromatiske hydrocarboner i bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger. Andre kemiske analyser kan anvendes, hvis det over for kommunalbestyrelsen kan dokumenteres, at metoden giver lige så gode resultater. Feltmetode kan anvendes som supplement til de kemiske analyser, hvis det over for kommunalbestyrelsen kan dokumenteres, at feltmetoden giver lige så gode resultater som de kemiske analyser.