Jordflytningsbekendtgørelsen § 14

Gældende ret pr. 2026-10-28 tier 3 BEK nr 1452 af 07/12/2015

stk. 1 Hvis kommunalbestyrelsen har et dokumentationsgrundlag, der gør, at jorden i et delområde, som er omfattet af områdeklassificering efter § 50 a i lov om forurenet jord, eller som anvendes til offentlig vej, med høj grad af sikkerhed tilhører kategori 1 eller 2, jf. bilag 3, skal kommunalbestyrelsen i et regulativ fastsætte, at jord, der flyttes fra det pågældende delområde eller vejareal, bortset fra jord fra eventuelle kortlagte arealer inden for delområdet eller fra eventuelle kortlagte arealer inden for vejarealet, opfylder dokumentationskravene i § 10, medmindre der konstateres en forurening før eller under flytning af jorden.

stk. 2 Regulativet kan først udstedes, når regionsrådet har oplyst, at den systematiske kortlægningsindsats i medfør af lov om forurenet jord i de pågældende delområder er afsluttet.

stk. 3 Kommunalbestyrelsen offentliggør regulativet senest en måned, før regulativet skal træde i kraft. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt på kommunens hjemmeside.

Questions about Jordflytningsbekendtgørelsen § 14? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.