Jordforureningsloven § 66
Gældende ret pr. 2026-10-28 tier 2 LBK nr 282 af 27/03/2017
stk. 1 Regionsrådet fører tilsyn med og overvåger udviklingen i forureningstilstanden i jorden. Regionsrådet fører tillige tilsyn med deponeringer i råstofgrave og tidligere råstofgrave samt med arealer omfattet af § 8, stk. 6.
stk. 2 Regionsrådet forestår opsporing af forureningskilder i samarbejde med kommunalbestyrelsen, når der er konstateret en forurening af grundvandet.
stk. 3 Regionsrådet påser, at påbud meddelt af regionsrådet, jf. § 39, stk. 3, efterkommes.
stk. 4 Regionsrådet skal underrette den stedlige byggemyndighed, hvis regionsrådet konstaterer indeklimaproblemer på en boligejendom som følge af jordforurening.
stk. 5 Regionsrådet skal underrette den stedlige arbejdstilsynsmyndighed, hvis regionsrådet konstaterer indeklimaproblemer på en erhvervsejendom, der antages at skyldes jordforurening.
stk. 6 Regionsrådet skal underrette de berørte vandforsyninger, så snart en forurening er konstateret.