Kemikalieloven § 45

Gældende ret pr. 2026-10-28 tier 2 LBK nr 1200 af 25/09/2025

stk. 1 Miljøministeren kan henlægge sine opgaver efter loven til Miljøstyrelsen eller andre statslige myndigheder og institutioner. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter 1. pkt., herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages, og regler om, hvem der er klageberettigede, frister for klage og opsættende virkning af klage.

stk. 2 Ved varetagelsen af de opgaver, der påhviler ministeren, bistås denne af ministeriets styrelser. Efter forhandling med pågældende minister kan miljøministeren fastsætte regler om, i hvilket omfang Arbejdstilsynet, institutioner under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri , told- og skatteforvaltningen og politiet medvirker ved varetagelsen af opgaver efter loven.

Questions about Kemikalieloven § 45? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.