Kildeskatteloven § 86 B

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 2 LBK nr 460 af 03/05/2024

stk. 1 Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en arbejdsgiver at benytte en virksomhed, der er registreret som leverandør af lønadministrationsydelser efter regler, der er udstedt i medfør af lov om et indkomstregister, i forbindelse med virksomhedens lønadministration.

stk. 2 Told- og skatteforvaltningen fastsætter en frist på 1 uge for arbejdsgiverens bemærkninger til den påtænkte afgørelse efter stk. 1. Efter udløbet af den fastsatte frist underretter told- og skatteforvaltningen arbejdsgiveren om den trufne afgørelse.

stk. 3 Told- og skatteforvaltningen afholder udgiften til leverandøren af lønadministrationsydelsen efter stk. 1. Arbejdsgiveren har pligt til at refundere udgiften efter 1. pkt.

stk. 4 Told- og skatteforvaltningen kan træffe afgørelse om, at arbejdsgiveren kun skal refundere en del af udgifterne efter stk. 3, hvis særlige forhold taler herfor.

stk. 5 Opkrævningslovens almindelige regler om opkrævning af skatter og afgifter gælder også ved opkrævning af told- og skatteforvaltningens udlæg til leverandøren af lønadministrationsydelsen hos arbejdsgiveren.