Konkursloven § 167

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 2 LBK nr 1162 af 09/11/2024

stk. 1 Den, der i strid med en pålagt konkurskarantæne har deltaget i ledelsen af skyldnerens virksomhed, hæfter for den del af skyldnerens gæld, som ikke dækkes af konkursmassen, hvis fristdagen ligger inden konkurskarantænens udløb.

stk. 2 Skifteretten kan helt eller delvis fritage for hæftelse efter stk. 1.

stk. 3 Skifteretten kan helt eller delvis pålægge den, der i strid med en pålagt konkurskarantæne har deltaget i ledelsen af skyldnerens virksomhed, hæftelse som nævnt i stk. 1, hvis fristdagen ligger inden for 1 år efter konkurskarantænens udløb.

stk. 4 Ved en afgørelse efter stk. 2 eller 3 skal der lægges vægt på, om det under hensyn til de vigtigste årsager til konkursen og den pågældendes andel heri er rimeligt at pålægge hæftelse.