LG-bekendtgørelsen § 2
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 3 BEK nr 1456 af 04/12/2023
stk. 1 Anmeldelse indgives til fonden inden for en frist af 4 måneder, jf. dog § 3. Fristen regnes 1) ved konkurs fra det tidspunkt, hvor begæring om konkurs tages til følge, 2) ved arbejdsgiverens død fra det tidspunkt, hvor skifteretten træffer afgørelse om insolvensbehandling, eller fra det tidspunkt, hvor boet sluttes ved boudlæg uden skiftebehandling, og 3) ved virksomhedens ophør, såfremt det godtgøres, at arbejdsgiveren er ude af stand til at betale kravet fra det tidspunkt, der fastsættes af fonden.
stk. 2 Fristen i stk. 1 gælder også for efterfølgende krav, som anmeldes, jf. dog § 3, stk. 1.
stk. 3 Såfremt anmeldelsen indgives efter den i stk. 1 fastsatte frist, behandles anmeldelsen af kravet ikke.
stk. 4 Når særlige omstændigheder taler derfor, kan fonden gøre undtagelse fra den i stk. 1 nævnte frist.