LOV nr 1179 af 08/06/2021 § 5
Gældende ret pr. 2026-10-28 tier 2 LOV nr 1179 af 08/06/2021
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 28. april 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 1430 af 5. december 2018, § 2 i lov nr. 788 af 4. maj 2021 og § 4 i lov nr. 789 af 4. maj 2021, foretages følgende ændringer: 1. I § 65, stk. 1, 1. pkt., ændres »er fastsat i medfør af stk. 3 eller følger af stk. 4-6 eller 13 eller 14« til: »følger af stk. 2 eller 4-6, 13 eller 14 eller af regler, der er fastsat i medfør af stk. 3«. 2. I § 65, stk. 3, indsættes som 4. pkt.: »Skatteministeren kan fastsætte regler om nødvendig dokumentation for foreninger m.v., som er berettiget til at modtage udbytte uden indeholdelse af udbytteskat, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 9. pkt.« 3. I § 65, stk. 6, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum: »Uanset 1. pkt. kan der yderligere af udbytte og andele, der modtages af foreninger m.v., jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, indeholdes 15 pct. udbytteskat.« 4. § 65, stk. 11, 1. pkt., affattes således: »En kontoførende investeringsforening, som erhverver ret til udbytte, hvori der efter regler, som er fastsat i medfør af stk. 3, ikke indeholdes udbytteskat, eller hvori der indeholdes udbytteskat efter stk. 6, 1. pkt., skal, medmindre andet følger af stk. 2, 4, 5, 8 eller 10 eller af regler, der er fastsat i medfør af stk. 3, indeholde den udestående udbytteskat i beløbet efter reglerne i stk. 1, 7 eller 9.«