LOV nr 140 af 28/02/2018 § 4
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 2 LOV nr 140 af 28/02/2018
I lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 18. november 2014, som ændret ved § 14 i lov nr. 285 af 29. marts 2017, foretages følgende ændringer: 1. I § 10 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Kravet om anmeldelse inden 72 timer gælder dog ikke for sager om overtrædelse af straffelovens §§ 210, 216, 222-224, § 225, jf. §§ 216 og 222-224, § 226 og § 227, stk. 1, og sager om overtrædelse af straffelovens §§ 218-221 og § 225, jf. §§ 218-221, der begås over for en person under 18 år.« Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4. 2. I § 11, stk. 2, 3. pkt., ændres »social- og integrationsministeren« til: »den minister, som Ankestyrelsen hører under,«.