LOV nr 1467 af 10/12/2024 § 1
Gældende ret pr. 2026-10-28 tier 2 LOV nr 1467 af 10/12/2024
I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024, foretages følgende ændringer: 1. I § 71, stk. 3, ændres »her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger« til: »af EU-forordninger«, og efter »lov« indsættes: », herunder regler om kompetente myndigheders beføjelser«. 2. I § 72, stk. 1, ændres »af loven« til: »og tilsyn i forbindelse med loven og EU-regler vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov«. 3. Efter § 73 indsættes: »§ 73 a. Ministeren for grøn trepart kan træffe midlertidige foranstaltninger efter artikel 23 og korrigerende tiltag i tilfælde af manglende overholdelse efter artikel 24 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1115 af 31. maj 2023 om tilgængeliggørelse på EU-markedet og eksport fra Unionen af visse råvarer og produkter, der er forbundet med skovrydning og skovforringelse, og om ophævelse af forordning (EU) nr. 995/2010 med senere ændringer. Stk. 2. Ministeren for grøn trepart fastsætter nærmere regler for udøvelsen af beføjelserne i stk. 1.« 4. I § 76, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »eller«: »EU-forordninger og«, efter »lov« indsættes: »og EU-forordninger«, og efter »lovens« indsættes: »eller EU-forordningers«. 5. § 89, stk. 11, ophæves. 6. I § 90 indsættes efter »af loven«: », af EU-forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov,«, og efter »efter loven« indsættes: »eller EU-forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov«.