LOV nr 1473 af 10/12/2024 § 2
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 2 LOV nr 1473 af 10/12/2024
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 20. september 2024, som ændret ved § 6 i lov nr. 683 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring: 1. § 60, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes: »Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for beregningen af omkostningsgodtgørelse. Stk. 2. Den, der med forsæt til uberettiget at opnå udbetaling af omkostningsgodtgørelse overtræder stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3.