LOV nr 168 af 29/02/2020 § 1

Gældende ret pr. 2026-10-28 tier 2 LOV nr 168 af 29/02/2020

I lov om afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 843 af 9. august 2019, som ændret ved § 20 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, § 4 i lov nr. 270 af 26. marts 2019, § 27 i lov nr. 1126 af 19. november 2019 og § 6 i lov nr. 1295 af 5. december 2019, foretages følgende ændringer: 1. Lovens titel affattes således: »Lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven)«. 2. Overalt i loven bortset fra i § 4, stk. 3, 2. pkt., § 5, stk. 1, 7. pkt., § 19, stk. 1, 2. pkt., og § 28, stk. 2, ændres »Tinglysningsretten« til: »registreringsmyndigheden«. 3. Overalt i loven ændres »1.660 kr.« til: »1.750 kr.« 4. Overalt i loven ændres »1.640 kr.« til: »1.730 kr.« 5. Overskriften til kapitel 1 affattes således: »Kapitel 1 Afgiftspligtig tinglysning og registrering«. 6. I § 1 indsættes som nr. 5 og 6: »5) Registrering af midlertidig eller endelig ejer af luftfartøj i Nationalitetsregisteret, jf. § 13. 6) Registrering af pant, bortset fra retspant, i luftfartøj i Rettighedsregisteret over Luftfartøjer, jf. § 14.« 7. I § 1 A, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »tinglysninger«: »og registreringer«. 8. I § 1 A, stk. 1, 2. pkt., § 16, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 20, stk. 1, § 23, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., og § 28, stk. 2, indsættes efter »tinglysningen«: »eller registreringen«. 9. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 4« til: »§§ 4 eller 13«. 10. I § 3, stk. 2, ændres »de i § 4, stk. 2, nævnte ejendomme« til: »fast ejendom«. 11. I § 3 indsættes som stk. 3 og 4: »Stk. 3. Hvis der ved registrering af ejer af luftfartøj ikke foreligger en ejerskiftesum efter § 13, hvoraf afgiften kan beregnes, skal den afgiftspligtige ved anmeldelsen vedlægge en begrundet angivelse af værdien af luftfartøjet efter bedste skøn. Vedlægges denne angivelse ikke, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om rigtigheden af den angivne værdi, oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om opgørelse af værdien til told- og skatteforvaltningen til afgørelse, når registreringsekspeditionen er afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om oversendelsen til told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen lader herefter om fornødent værdien fastsætte efter vurdering. Den afgiftspligtige hæfter for omkostningerne ved vurderingen. Skyldes vurderingen, at værdiangivelsen efter told- og skatteforvaltningens skøn har været for lav, bæres omkostningerne dog af statskassen, medmindre vurderingen ligger mere end 10 pct. over den afgiftspligtiges værdiangivelse. Told- og skatteforvaltningen beregner afgiften, når vurderingen foreligger. Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved vurderingen af værdien.« 12. § 4 affattes således: »§ 4. For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør afgiften 1.750 kr. og 0,6 pct. af ejerskiftesummen. Dette gælder også, hvis ejerskiftet er betinget. Ved anmeldelse til tinglysning af ejerskiftet skal ejerskiftesummen være oplyst. Stk. 2. Ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af ejerboliger, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, skal den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi endvidere være oplyst, eller ved ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom skal den forholdsmæssige andel heraf være oplyst. Er ejendommen ikke selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, eller er der i tiden mellem den senest offentliggjorte vurdering og anmeldelsen sket væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen, skal ejendommens værdi angives efter bedste skøn. Stk. 3. Angives værdien efter stk. 2, 2. pkt., ikke, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om rigtigheden af værdien, oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om ejendommens værdi til told- og skatteforvaltningen til afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om oversendelsen. Told- og skatteforvaltningen foranlediger om fornødent ejendommen vurderet efter ejendomsvurderingsloven. Ved denne vurdering finder 6.-8. pkt. om, hvem der hæfter for omkostningerne ved vurderingen, anvendelse. Told- og skatteforvaltningen beregner herefter afgiften. Den afgiftspligtige hæfter for omkostningerne ved vurderingen. Skyldes vurderingen, at værdiansættelsen efter told- og skatteforvaltningens skøn har været for lav, bæres omkostningerne dog af statskassen, medmindre vurderingen ligger mere end 10 pct. over den afgiftspligtiges værdiansættelse. Told- og skatteforvaltningen beregner afgiften, når vurderingen foreligger. Stk. 4. Foreligger der ved ejerskifte af en ejendom som nævnt i stk. 2 ikke en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes, beregnes afgiften af den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning eller ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom af den forholdsmæssige andel heraf. Foreligger der ikke en ejendomsværdi, eller er der i tiden mellem den senest offentliggjorte vurdering og anmeldelsen sket væsentlige forandringer med hensyn til boligen, beregnes afgiften af værdien efter stk. 2, 2. pkt., eller stk. 3. Stk. 5. Er ejerskifte af en af ejendommene nævnt i stk. 2 ikke sket som almindelig fri handel, og udgør ejerskiftesummen et beløb, der er mindre end 80 pct. af den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning eller den skønnede værdi efter stk. 2, 2. pkt., eller den fastsatte værdi efter stk. 3, beregnes afgiften af 80 pct. af denne værdi. Ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom efter stk. 4 gælder procentandelen i 1. pkt. den forholdsmæssige andel af ejendomsværdien. Stk. 6. Foreligger der ved ejerskifte af fast ejendom bortset fra ejendommene nævnt i stk. 2 ikke en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes, skal den afgiftspligtige ved anmeldelsen vedlægge en begrundet angivelse af værdien af ejendommen efter bedste skøn. Vedlægges denne angivelse ikke, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om rigtigheden af den angivne værdi, oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om opgørelse af værdien til told- og skatteforvaltningen til afgørelse, når registreringsekspeditionen er afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om oversendelsen. Told- og skatteforvaltningen foranlediger om fornødent ejendommen vurderet efter ejendomsvurderingsloven. Ved denne vurdering finder stk. 3, 6.-8. pkt., om, hvem der hæfter for omkostningerne ved vurderingen, tilsvarende anvendelse. Stk. 7. Er ejerskifte af fast ejendom bortset fra ejendommene nævnt i stk. 2 ikke sket som almindelig fri handel mellem uafhængige parter, skal der ved anmeldelsen til tinglysning afgives en erklæring om, at ejerskiftet ikke er sket som almindelig fri handel. Afgiften skal i disse tilfælde beregnes af en ejerskiftesum, der skal svare til det, som ville være opnået, hvis ejerskiftet var sket på almindelige markedsvilkår. Der skal ved anmeldelsen til tinglysning endvidere angives en ejerskiftesum opgjort efter 2. pkt. Afgives der ikke erklæring om ejerskiftesummen efter 1. og 3. pkt., eller er registreringsmyndigheden eller told- og skatteforvaltningen i tvivl om den angivne værdis rigtighed, finder stk. 6, 2.-5. pkt., tilsvarende anvendelse. Stk. 8. Skatteministeren kan fastsætte regler om pligt til at afgive erklæringer, dokumentation og oplysninger til brug for beregningen af og kontrollen med afgift efter stk. 2-7. Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved vurderingen af værdien efter stk. 3, 6.-8. pkt.« 13. § 4, stk. 1, 1. pkt., affattes således: »For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør afgiften 1.850 kr. og 0,6 pct. af ejerskiftesummen.« 14. I § 4, stk. 3, 2. pkt., § 5, stk. 1, 7. pkt., og § 19, stk. 1, 2. pkt., ændres »Tinglysningsretten« til: »Registreringsmyndigheden«. 15. § 5, stk. 1, 1. pkt., affattes således: »For tinglysning af pant bortset fra retspant udgør afgiften 1.850 kr. og 1,5 pct. af det pantsikrede beløb.« 16. I § 5 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »For tinglysning af pant bortset fra retspant« til: »For tinglysning af pant, bortset fra retspant,«. 17. § 5 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således: »For tinglysning af pant, bortset fra retspant, i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening udgør afgiften 1.825 kr. og 1,45 pct. af det pantsikrede beløb.« 18. § 5 a, stk. 1, affattes således: »For tinglysning af pant, bortset fra retspant, i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening udgør afgiften 1.825 kr. og 1,25 pct. af det pantsikrede beløb. Dog er tinglysning af pant bortset fra pant ifølge skadesløsbrev fritaget for afgiften på 1,25 pct. af den del af det pantsikrede beløb, som ikke overstiger den tinglyste hovedstol på et eksisterende tinglyst pant i samme ejendom eller samme andel i en andelsboligforening, jf. dog stk. 5. Fritagelsen i 2. pkt. gælder dog ikke, hvis det hidtidige pant er tinglyst ved et skadesløsbrev eller som retspant. § 5, stk. 1, 2.-8. pkt., finder tilsvarende anvendelse, dog ikke for tinglysning af pant for indekslån, der ydes efter realkreditloven.« 19. § 5 a, stk. 6, 2. pkt., affattes således: »For tinglysning af andre ændringer end de i 1. pkt. og i stk. 7 nævnte vedrørende panthæftelsen, herunder pantsætterskifte, betales en afgift på 1.825 kr., jf. dog § 8, stk. 1, nr. 7.« 20. § 5 a, stk. 7, 2. og 3. pkt., affattes således: »Ved tinglysning af pantebrevspåtegninger som en del af en samlet matrikulær ændring udgør afgiften 1.825 kr. Ved tinglysning af en matrikulær ændring udgør afgiften 1.825 kr.« 21. § 5 b affattes således: »§ 5 b. Ved tinglysning af underpant i et ejerpantebrev, jf. tinglysningslovens § 1 a, stk. 1, og § 42 j, stk. 3, og videreoverdragelse af et allerede tinglyst underpant i et ejerpantebrev til en anden panthaver, jf. tinglysningslovens § 1 a, stk. 4, og § 42 j, stk. 7, udgør afgiften 1.825 kr. Ved forhøjelse af underpantsætninger nævnt i 1. pkt. betales en afgift på 1.825 kr. Der skal ikke betales en afgift på 1.825 kr. for underpant i et ejerpantebrev efter 1. pkt., når underpant eller en forhøjelse heraf tinglyses i samme anmeldelse som tinglysning af det ejerpantebrev, der underpantsættes. Der skal ligeledes ikke betales en afgift på 1.825 kr. for underpant i et ejerpantebrev efter 1. pkt., når underpant eller en forhøjelse heraf tinglyses i samme anmeldelse som tinglysning af en forhøjelse af det ejerpantebrev, der underpantsættes. Stk. 2. Ved tinglysning af frempantsætning af et allerede tinglyst pantebrev med pant i fast ejendom eller en andel i en andelsboligforening, forudsat at der ikke sker en forhøjelse af det pantsikrede beløb, betales en fast afgift på 1.825 kr.« 22. § 6, stk. 1, 1. pkt., affattes således: »For tinglysning efter tinglysningslovens § 42 d af ejendomsforbehold i motorkøretøjer, påhængs- og sættevogne til biler samt campingvogne udgør afgiften 1.850 kr. og 1,5 pct. af det beløb, ejendomsforbeholdet skal sikre på tidspunktet for anmeldelsen.« 23. § 6 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således: »For tinglysning af adkomstændringer ved selskaber m.v.s fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber udgør afgiften 1.850 kr.« 24. § 6 b, stk. 2, 2. pkt., ophæves. 25. I § 6 b, stk. 2, 3. pkt., der bliver 2. pkt., ændres »For ejendomme omfattet af § 4, stk. 2, beregnes afgiften« til: »Afgiften beregnes«. 26. § 7 affattes således: »§ 7. For andre tinglysninger, der ikke er omfattet af §§ 4-6 a, udgør afgiften 1.850 kr., jf. dog § 8. Stk. 2. Udløser anmeldelsen tinglysning af flere rettigheder på en eller flere faste ejendomme eller i flere løsøregenstande m.v., udgør afgiften 1.850 kr. for hver rettighedstype. Afgiften udgør dog 1.825 kr. for tinglysning af flere rettigheder omfattet af § 5 a. Stk. 3. Udløser anmeldelsen tinglysning af navne- og adresseændringer, udgør afgiften 1.850 kr. Dette gælder dog ikke, hvis anmeldelsen alene er begrundet i, at en af parterne eller den, som skal modtage meddelelser om pantet, selv skifter navn eller ændrer adresse, uden at der sker et identitetsskift.« 27. § 9, stk. 1, affattes således: »Ved tinglysninger på flere ejendomme, der sker som led i et samlet ejerskifte eller en samlet pålæggelse af en servitut, og som bygger på et retsforhold mellem samme parter, betales ud over den variable afgift, der er nævnt i § 4, stk. 1, alene én afgift på 1.850 kr. Sker der tinglysning af flere rettighedstyper, udgør afgiften dog 1.850 kr. pr. rettighedstype. Sker tinglysninger på flere ejendomme som led i en samlet pantsætning, der er omfattet af § 5 a, betales ud over den variable afgift nævnt i § 5 a alene én afgift på 1.825 kr.« 28. § 10, stk. 1, 1. pkt., affattes således: »Selv om en tinglysning er omfattet af §§ 4 eller 5, beregnes kun afgift efter § 7, og selv om en tinglysning er omfattet af § 5 a, beregnes alene en afgift på 1.825 kr. for tinglysning af:«. 29. § 10, stk. 2, 1. pkt., affattes således: »Selv om en tinglysning er omfattet af § 4, beregnes kun afgift efter § 7, og selv om en tinglysning er omfattet af § 5 a, beregnes kun en afgift på 1.825 kr. for tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder eller anerkendte trossamfund her i landet.« 30. Før § 16 indsættes i kapitel 2: »§ 13. For registrering af ejer af luftfartøj eller af andele heraf i Nationalitetsregisteret udgør afgiften 1 promille af ejerskiftesummen eller, når registreringen ikke sker i forbindelse med et ejerskifte, værdien af luftfartøjet på registreringstidspunktet. Dette gælder også, hvis registreringen er midlertidig. Afgiftsfri er endelig registrering af ejer, som er registreret midlertidigt. Stk. 2. Er der betalt afgift efter stk. 1, og slettes et luftfartøj herefter fra Nationalitetsregisteret som følge af udlejning til tredjemand, er genregistrering efter lejeforholdets ophør afgiftsfri, når genregistreringen sker senest 9 måneder efter sletningen og på samme vilkår som den oprindelige registrering. § 14. For registrering af pant, bortset fra retspant, i luftfartøj i Rettighedsregisteret over Luftfartøjer udgør afgiften 1 promille af det pantsikrede beløb. For registrering af pant i luftfartøjer, der vejer under 5.700 kg eller er registreret til højst 10 passagerer, udgør afgiften dog 1,5 pct. af det pantsikrede beløb. Bestemmelserne i § 5, stk. 1, 2.-8. pkt., stk. 2 og stk. 4, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Hvis der er givet pant i fly, skal der ikke svares afgift ved registrering af ændringer, hvorved der inddrages andre eller yderligere fly under pantet. Der skal ved anmeldelsen afgives erklæring herom. Bestemmelserne i § 5, stk. 3, 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Der svares dog afgift efter stk. 1, når pantsætter ved registreringen er en anden end pantsætter efter den tidligere registrerede pantsætning. § 15. Afgiftsfri er: 1) Andre registreringer end omfattet af §§ 13 og 14, herunder registrering af adkomstændring ved selskaber m.v.s fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber. 2) Registrering m.v. i Rettighedsregisteret over Luftfartøjer eller Nationalitetsregisteret af luftfartøj hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland. Stk. 2. Bestemmelserne i § 10, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med registrering af ejerskifte af fly.« 31. I § 16, stk. 1, 1. pkt., § 22, 1. pkt., § 23, stk. 1, 1. pkt., nr. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 4, § 24, stk. 1, og § 32, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3, indsættes efter »tinglysning«: »eller registrering«. 32. I § 17, stk. 2, 1. pkt., og § 23, stk. 1, nr. 3, og stk. 4, indsættes efter »tinglyst«: »eller registreret«. 33. I § 18, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer: »3) Ved ejerregistrering, der ikke skyldes ejerskifte, den, der registreres som ejer.« Nr. 3-5 bliver herefter nr. 4-6. 34. I § 19, stk. 1, 1. pkt., ændres »Tinglysningsrettens« til: »registreringsmyndighedens«. 35. I § 19, stk. 1, 1. pkt., og § 19 a, stk. 1, ændres »tinglysningsekspeditionen« til: »registreringsekspeditionen«. 36. I § 23, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »ejerskiftede«: », eller et registreret ejerforhold angående luftfartøj er udslettet senest 9 måneder efter registreringen«. 37. I § 23, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., indsættes efter »Et tinglyst«: »eller registreret«. 38. I § 23, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 3 og 4« til: »§ 4, stk. 2«. 39. I § 28, stk. 2, ændres »Tinglysningsretten giver« til: »Registreringsmyndigheden giver«, og »Tinglysningsretten bliver« ændres til: »registreringsmyndigheden bliver«.

Questions about LOV nr 168 af 29/02/2020 § 1? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.