LOV nr 1687 af 30/12/2024 § 15

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 2 LOV nr 1687 af 30/12/2024

stk. 1

stk. 1 § 15 c i adoptionsloven som affattet ved denne lovs § 2, nr. 7, finder ikke anvendelse for ansøgninger, som Familieretshuset har modtaget før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

stk. 2 § 2, nr. 12 og 13, finder ikke anvendelse for handlinger, der er foretaget før lovens ikrafttræden. For sådanne handlinger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

stk. 3 § 4, nr. 5, finder ikke anvendelse for det rådgivende udvalg, der er nedsat efter § 45 i lov om Familieretshuset, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 7. august 2019. Det nedsatte udvalg fortsætter, indtil der er nedsat et nyt rådgivende udvalg.

stk. 4 § 6, nr. 1, finder ikke anvendelse for ansøgninger om navneændring, som personregisterføreren eller Familieretshuset har modtaget før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

stk. 5 § 7, nr. 1, finder ikke anvendelse, når en anmodning om skilsmisse er bortfaldet før lovens ikrafttræden, fordi betingelserne for skilsmissen i § 42 a, stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning ikke var opfyldt. For sådanne anmodninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

stk. 6 § 10, nr. 2, 3, 10-13 og 15-17, finder ikke anvendelse for forældre til et barn, der er født før lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 7. For sådanne forældre finder de hidtil gældende regler anvendelse.

stk. 7 Uanset stk. 6 finder § 10, nr. 2, 3, 10-13 og 15-17, anvendelse, når forældreskabet til et barn, der er født i 2024, er fastslået efter børnelovens kapitel 5 c, medmindre en af barnets forældre inden bestemmelsernes ikrafttræden var retlig forælder til barnet. Fravær med barselsdagpenge efter 1. pkt. skal afholdes, inden barnet fylder 1 år.

stk. 8 § 13 finder ikke anvendelse for børn, der er født før lovens ikrafttræden. For disse børn finder de hidtil gældende regler anvendelse.