LOV nr 1765 af 29/12/2025 § 6

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 2 LOV nr 1765 af 29/12/2025

I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 20. marts 2025, som ændret ved § 4 i lov nr. 710 af 20. juni 2025 og § 18 i lov nr. 1648 af 16. december 2025, foretages følgende ændringer: 1. Efter § 10 indsættes i kapitel 2: »§ 10 a. Skifterettens sager om tvangsopløsning, reassumption og udpegelse af vurderingsmænd behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal efter reglerne i selskabslovens § 8 d. § 10 b. Skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal forsynes med original underskrift, når skifteretten finder anledning til det. § 10 c. Skifterettens behandling af tvister foregår efter retsplejelovens regler om borgerlige sager med de ændringer, som følger af forholdets natur.« 2. § 117 a ophæves.