LOV nr 1797 af 28/12/2023 § 4

Gældende ret pr. 2026-10-28 tier 2 LOV nr 1797 af 28/12/2023

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 3. november 2023, som ændret ved § 4 i lov nr. 687 af 8. juni 2017 og § 1 i lov nr. 138 af 25. februar 2020, foretages følgende ændringer: 1. I § 3, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »stk. 2-5«: », eller § 4 a, stk. 1«. 2. Efter § 4 indsættes: »§ 4 a. Virksomheder, der får leveret elektricitet direkte via en direkte linje, med et årligt elektricitetsforbrug på over 100.000 kWh inden for samme lokalitet fra en virksomhed registreret efter § 4, stk. 1 eller 2, hvor tilbagebetaling af afgift efter § 11 udgør mindst 87 pct. af afgiften efter denne lov, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen. Stk. 2. Ved anmodning om registrering efter stk. 1 skal virksomheden over for told- og skatteforvaltningen dokumentere, at virksomheden i de seneste 12 måneder har opfyldt betingelserne i stk. 1, eller sandsynliggøre, at virksomheden i de kommende 12 måneder opfylder betingelserne i stk. 1. Ved opgørelsen af forbrug de seneste 12 måneder benyttes de mængder elektricitet, som er målt af den virksomhed, der er registreret efter § 4, stk. 2. Stk. 3. Virksomheder registreret efter stk. 1, der ikke længere opfylder betingelserne for registrering efter stk. 1, skal underrette told- og skatteforvaltningen. Stk. 4. Virksomheder kan ikke registreres i henhold til stk. 1, hvis de på tidspunktet for ansøgning om registrering er i restance med skatter og afgifter. Stk. 5. Har virksomheden ikke afgivet rettidig angivelse, afgivet urigtig angivelse, ikke rettidigt indbetalt skatter eller afgifter m.v. eller været i restance med skatter og afgifter, kan told- og skatteforvaltningen inddrage registreringen efter stk. 1. Virksomheder, der har fået inddraget registreringen efter stk. 1, kan tidligst 12 måneder efter inddragelsen anmode om fornyet registrering efter stk. 1. Told- og skatteforvaltningen skal oplyse virksomheder registreret efter § 4, stk. 2, om inddragelse af registreringen efter stk. 1. Stk. 6. Til de registrerede virksomheder, jf. stk. 1, udstedes et bevis for registreringen.« 3. I § 5, stk. 1, indsættes som litra d: »d. leveres til virksomheder registreret efter § 4 a, stk. 1.« 4. I § 8, stk. 3, indsættes efter »stk. 3,«: »eller § 4 a, stk. 1,«. 5. I § 11, stk. 11, 1. pkt., udgår »stk. 1, jf. § 11 c, og«. 6. I § 11, stk. 11, 1. pkt., § 11 b, stk. 9, 1. pkt., og § 11 f, stk. 4, 1. pkt., ændres »500.000 euro« til: »100.000 euro«.

Questions about LOV nr 1797 af 28/12/2023 § 4? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.