LOV nr 2614 af 28/12/2021 § 4
Gældende ret pr. 2026-10-28 tier 2 LOV nr 2614 af 28/12/2021
I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 28. marts 2019, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og § 3 i lov nr. 1836 af 8. december 2020 og senest ved § 3 i lov nr. 1239 af 11. juni 2021, foretages følgende ændringer: 1. I § 6, stk. 5, indsættes som nr. 3: »3) Værdien af fast ejendom som nævnt i § 27, stk. 3.« 2. I § 27, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-5«. 3. I § 27 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: »Stk. 3. Gevinst eller tab ved et dødsbos afståelse af en ejerbolig inklusive et grundareal på under 1.400 m 2 omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven skal ikke medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, hvis 1) den afdøde har anmodet om, at der vedrørende ejendommen foretages en matrikulær udstykning af et grundareal efter lov om udstykning og anden registrering i matriklen, 2) sagsbehandlingen af anmodningen om udstykning er færdigbehandlet efter dødsfaldet, 3) der er tale om et en- eller tofamilieshus som nævnt i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, der har tjent til bolig for den afdøde umiddelbart forud for dødsfaldet, og 4) der ikke er tale om fortjeneste ved afståelse af en erhvervsejendom, der efter ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A, 6 C eller 10 er genanbragt i ejendommen.« Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6. 4. I § 29, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 27, stk. 2« til: »§ 27, stk. 2 og 3«.