LOV nr 303 af 24/02/2026 § 7
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 2 LOV nr 303 af 24/02/2026
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1221 af 9. oktober 2025, som ændret ved § 7 i lov nr. 630 af 11. juni 2024 og § 3 i lov nr. 1750 af 29. december 2025, foretages følgende ændringer: 1. § 71 b, stk. 1, affattes således: »En person har ikke ret til sygedagpenge fra kommunen i en periode på 5 år, hvis personen ved endelig dom er idømt bøde eller betinget fængselsstraf for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.« 2. § 71 b, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Perioden nævnt i stk. 1 regnes fra tidspunktet for den endelige dom, jf. stk. 1.« 3. I § 71 c, stk. 1, ændres »3 år« til: »5 år«, og »§ 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt.« ændres til: »§§ 81 a, 98 eller 99, § 100, stk. 1, §§ 101-102 eller 104-108, § 109, stk. 1, § 110, stk. 1, §§ 110 a eller 110 b, § 110 c, stk. 1-5, §§ 110 d eller 110 f-114 j, kapitel 13 a, §§ 125 a eller 180, § 183, stk. 1 eller 2, §§ 183 a, 191 eller 192 a, § 192 b, stk. 1-3, § 210, stk. 1 eller 3, §§ 216, 218 eller 219, § 220, 1. pkt., 2. led, §§ 222-224 eller 226, § 227, stk. 1, § 231, § 232, stk. 1, 2. led, §§ 235, 235 a, 237 eller 241 a, § 244, stk. 2, §§ 245-246, § 249, stk. 2, § 252, stk. 1, § 261, stk. 2, §§ 262 a eller 262 b, § 288, stk. 2, § 289, stk. 1, § 290, stk. 2, eller § 290 a, stk. 2, eller overtrædelse af et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.«