LOV nr 355 af 03/03/2026 § 1
Gældende ret pr. 2026-10-28 tier 2 LOV nr 355 af 03/03/2026
I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 1461 af 29. november 2023, som ændret bl.a. ved § 34 i lov nr. 612 af 11. juni 2024 og § 10 i lov nr. 560 af 27. maj 2025 og senest ved § 19 i lov nr. 697 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer: 1. I § 36 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. For CO 2 -lagringsprojekter efter denne lov kan der i henhold til stk. 1 bl.a. ske ekspropriation til nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg, tilbehør og nødvendige supplerende foranstaltninger.« Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4. 2. I § 36, stk. 3, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 3«. 3. I § 37 a, stk. 2, indsættes efter »denne lov«: », jf. dog stk. 4«. 4. I § 37 a, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Ved afgørelser om CO 2 -lagring på land forudsætter klage desuden retlig interesse.« 5. I § 37 a, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »lov om miljøvurderinger«: », jf. dog stk. 4«. 6. I § 37 a, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: »Ved afgørelser om CO 2 -lagring på land er kun landsdækkende foreninger eller organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, klageberettigede.« 7. I § 37 a, stk. 3, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »Disse foreninger eller organisationer« til: »Foreninger eller organisationer omfattet af 1. og 2. pkt.« 8. I § 37 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: »Stk. 4. Afgørelser om CO 2 -lagring på land kan kun påklages til Energiklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål.« Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.