LOV nr 482 af 22/05/2024 § 1
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 2 LOV nr 482 af 22/05/2024
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. juni 2021, som ændret senest ved lov nr. 108 af 31. januar 2024, foretages følgende ændringer: 1. § 5 affattes således: »§ 5. Indkomstskatten til staten opgøres som summen af 1) bundskat efter § 6, 2) mellemskat efter § 7, 3) topskat efter § 7 a, 4) toptopskat efter § 8, 5) skat af aktieindkomst efter § 8 a, 6) skat af CFC-indkomst efter § 8 b og 7) skat svarende til kommunal indkomstskat efter § 8 c.« 2. § 7, stk. 1-3, affattes således: »Skatten efter § 5, nr. 2, udgør 7,5 pct. af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der overstiger et grundbeløb på 40.000 kr. (2010-niveau), i det omfang det samlede beløb overstiger bundfradraget anført i stk. 2. Stk. 2. Bundfradraget udgør 467.000 kr. (2010-niveau). Bundfradraget reguleres efter § 20. Stk. 3. For personer, der ikke er omfattet af stk. 7, beregnes skat med 7,5 pct. af vedkommendes personlige indkomst, i det omfang den personlige indkomst overstiger bundfradraget anført i stk. 2.« 3. I § 7, stk. 4, 2. pkt., og stk. 8, 3. pkt., ændres »15 pct.« til: »7,5 pct.« 4. § 7, stk. 7, affattes således: »Stk. 7. For hver ægtefælle beregnes skat med 7,5 pct. af vedkommendes personlige indkomst, i det omfang den personlige indkomst overstiger bundfradraget anført i stk. 2.« 5. § 7 a affattes således: »§ 7 a. Skatten efter § 5, nr. 3, udgør 7,5 pct. af den personlige indkomst, i det omfang den personlige indkomst overstiger bundfradraget i stk. 2. Stk. 2. Bundfradraget udgør 566.500 kr. (2010-niveau). Bundfradraget reguleres efter § 20.« 6. § 8 affattes således: »§ 8. Skatten efter § 5, nr. 4, udgør 5 pct. af den personlige indkomst, i det omfang den personlige indkomst overstiger bundfradraget i stk. 2. Stk. 2. Bundfradraget udgør 1.888.300 kr. (2010-niveau). Bundfradraget reguleres efter § 20.« 7. § 9, 3. og 4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: »I det omfang skatteværdien af personfradraget beregnet med skatteprocenten efter § 6 ikke kan fradrages i skatten efter § 6, fragår den i nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 7, 7 a og 8 og § 8 a, stk. 2.« 8. I § 12, 4. pkt., ændres »beskatningsprocenterne« til: »beskatningsprocenten«, og », og for sundhedsbidrag efter § 5, nr. 4« udgår. 9. I § 13, stk. 1, 1. pkt., udgår »beskatningsprocenten for sundhedsbidrag, jf. § 8, og«. 10. I § 13, stk. 1, 2. og 4. pkt., og i stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 6, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2« til: »§§ 6, 7, 7 a og 8 og § 8 a, stk. 2«. 11. I § 13, stk. 3, 2. pkt., udgår »med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt.,«. 12. I § 13, stk. 4, 1. pkt., udgår »med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt«. 13. I § 13, stk. 4, 6. pkt., ændres »med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., og endelig i ægtefællens personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt.« til: »og endelig i ægtefællens personlige indkomst.« 14. § 13, stk. 5, 4. pkt., ophæves. 15. § 19 affattes således: »§ 19. Hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6 og 7 tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c overstiger 44,57 pct., beregnes et nedslag i statsskatten, svarende til at skatteprocenten ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 3 og 7, blev nedsat med de overskydende procenter. Stk. 2. Hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6 og 7 tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c overstiger 42,0 pct., beregnes et nedslag i statsskatten, svarende til at skatteprocenten ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 4 og 8-11, blev nedsat med de overskydende procenter.« 16. § 26 ophæves.