LOV nr 503 af 23/05/2018 § 8

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 2 LOV nr 503 af 23/05/2018

I lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), jf. lovbekendtgørelse nr. 1287 af 28. november 2017, foretages følgende ændringer: 1. Overalt i loven ændres »§ 4, stk. 2, og § 5, stk. 2,« til: »§ 4, stk. 1, og § 5, stk. 1,«. 2. Efter § 3 d indsættes i kapitel 3: »§ 3 e. Personoplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske personer og oplysninger om i Danmark hjemmehørende juridiske personer skal behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik. Stk. 2. Behandling af personoplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske personer og oplysninger om i Danmark hjemmehørende juridiske personer skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål. Senere behandling af oplysninger, der alene sker i historisk, statistisk eller videnskabeligt øjemed, anses ikke for uforenelig med de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet. Stk. 3. Personoplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske personer og oplysninger om i Danmark hjemmehørende juridiske personer, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles. Stk. 4. Behandling af personoplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske personer og oplysninger om i Danmark hjemmehørende juridiske personer skal tilrettelægges således, at der foretages fornøden ajourføring af oplysningerne. Der skal endvidere foretages den fornødne kontrol for at sikre, at der ikke behandles urigtige eller vildledende oplysninger. Oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende, skal snarest muligt slettes eller berigtiges. Stk. 5. Personoplysninger, som behandles, om i Danmark hjemmehørende fysiske personer og oplysninger om i Danmark hjemmehørende juridiske personer må ikke opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles. Stk. 6. Forsvarets Efterretningstjeneste kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på en entydig identifikation eller som journalnummer. Stk. 7. Personoplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske personer og oplysninger om i Danmark hjemmehørende juridiske personer, der er omfattet af denne lov, kan overføres til opbevaring i arkiv efter reglerne i arkivlovgivningen.« 3. § 4, stk. 1, ophæves. Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2. 4. I § 4, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »og 2«. 5. § 5, stk. 1, ophæves. Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2. 6. I § 5, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »og 2«. 7. I § 6 a, stk. 2, ændres »§§ 4 og 5« til: »§§ 3 e, 4 og 5«. 8. I § 7, stk. 2, 1. pkt., ændres »vedrørende« til: »om«, og »§ 4« ændres til: »§§ 3 e og 4«. 9. I § 7, stk. 2, 2. pkt., ændres »lov om behandling af personoplysninger anvendelse, hvis den i 1. pkt. nævnte videregivelse vedrører personoplysninger som nævnt i § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, i lov om behandling af personoplysninger« til: »databeskyttelsesloven anvendelse, hvis den videregivelse, der er nævnt i 1. pkt., vedrører oplysninger om rent private forhold«. 10. I § 7, stk. 3, ændres »§ 5« til: »§ 3 e, stk. 1-5 og 7, og § 5«. 11. I § 11, stk. 1, 2. pkt., ændres »og fra lov om behandling af personoplysninger, jf. § 2, stk. 11, i lov om behandling af personoplysninger, medmindre andet følger af §§ 4, 5 og 7« til: », fra databeskyttelsesloven og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, jf. § 3, stk. 2, i databeskyttelsesloven, og fra lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger, jf. § 1, stk. 2, i lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger«. 12. I § 11, stk. 2, udgår »kapitel 8-10 i lov om behandling af personoplysninger og«. 13. I § 11, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Forsvarsministeren kan endvidere bestemme, at databeskyttelsesloven og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger helt eller delvis finder anvendelse for behandling af personoplysninger for Forsvarets Efterretningstjeneste vedrørende tjenestens sikkerhedsgodkendelsessager og egne personalesager.« 14. I § 18, stk. 2, ændres »og fra lov om behandling af personoplysninger« til: », databeskyttelsesloven, Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger«.