LOV nr 52 af 28/01/2025 § 5

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 2 LOV nr 52 af 28/01/2025

stk. 1 Uafhængige erklæringsudbydere skal være akkrediteret af DANAK efter harmoniserede standarder til at udføre erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering i henhold til denne lov og skal 1) opfylde betingelserne i §§ 6, 7 og 8 og 2) beskæftige mindst én godkendt verifikator.

stk. 2 Erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering skal udføres som en akkrediteret ydelse af en uafhængig erklæringsudbyder, der er akkrediteret efter harmoniserede standarder og efter regler i denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov.

stk. 3 Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om anvendelse af relevante standarder.

stk. 4 Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at nærmere angivne standarder, som der henvises til i regler udstedt efter stk. 3, ikke indføres i Lovtidende. Erhvervsstyrelsen fastsætter i den forbindelse regler om, hvordan oplysning om indholdet af sådanne standarder kan fås.

stk. 5 Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at de standarder, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 4, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.