LOV nr 719 af 20/06/2025 § 10
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 2 LOV nr 719 af 20/06/2025
I partistøtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 7 af 8. januar 2024, foretages følgende ændringer: 1. I § 3, stk. 2, nr. 2, ændres »0,8/41« til: »4/5«, og efter »gyldige stemmer« indsættes: »delt med regionsrådets medlemstal, jf. § 8 i regionsloven«. 2. I § 10 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Har tilskudsmodtageren«: », jf. dog stk. 4, 1. pkt.,«. 3. I § 10 a, stk. 2, indsættes efter »seneste kalenderår«: », jf. dog stk. 5,«. 4. I § 10 a, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »Har tilskudsmodtageren«: », jf. dog stk. 6,«. 5. I § 10 a indsættes som stk. 4-6: »Stk. 4. Første gang en kandidatliste for et parti, der er omfattet af § 8, stk. 2, 3. pkt., ansøger om tilskud efter § 3 hos regionsrådet i Region Østdanmark, jf. dog § 10 d, stk. 1, på grundlag af regionsrådsvalget i 2025, er det en betingelse for udbetaling af det fulde tilskud, jf. § 10, stk. 1, at de udgifter, der er afholdt til politisk arbejde i henholdsvis Region Hovedstaden og Region Sjælland i hvert af de seneste kalenderår, hvor tilskud er modtaget af partiets kandidatlister i de pågældende regioner, mindst svarer til det fulde tilskud for det eller de pågældende kalenderår. Dette gælder kun, hvis partiets kandidatlister i Region Hovedstaden og Region Sjælland har fået udbetalt tilskud efter § 3 på grundlag af regionsrådsvalget i 2021. Stk. 5. Svarer de udgifter, der er afholdt til politisk arbejde i henholdsvis Region Hovedstaden og Region Sjælland i hvert af de seneste kalenderår, hvor tilskud er modtaget af partiets kandidatlister, der er omfattet af stk. 4 i de pågældende regioner, kun delvis til det fulde tilskud for det eller de pågældende kalenderår, fradrages et beløb svarende til det ikke anvendte tilskudsbeløb ved udbetaling af tilskud efter § 3 for det aktuelle kalenderår. Stk. 6. Har partiets kandidatlister, der er omfattet af stk. 4 i Region Hovedstaden og Region Sjælland, modtaget tilskud efter § 3 på grundlag af regionsrådsvalget i 2021, er udbetaling af tilskud betinget af, at kandidatlisten har indsendt en erklæring til regionsrådet i Region Østdanmark, jf. dog § 10 d, stk. 1, om, hvilke udgifter der mindst er afholdt til politisk arbejde i henholdsvis Region Hovedstaden og Region Sjælland i hvert af de seneste kalenderår, hvor tilskud er modtaget af partiets kandidatlister i de pågældende regioner.« 6. I § 10 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf. også stk. 2«: »og 8«. 7. I § 10 b indsættes som stk. 8 og 9: »Stk. 8. Første gang en kandidatliste for et parti, der er omfattet af § 8, stk. 2, 3. pkt., ansøger om tilskud efter § 3 hos regionsrådet i Region Østdanmark, jf. dog § 10 d, stk. 1, på grundlag af regionsrådsvalget i 2025, skal de oplysninger om modtagne private og anonyme tilskud i det foregående kalenderår, der er nævnt i stk. 1, tillige omfatte partiets kandidatlister i Region Hovedstaden og Region Sjælland. 1. pkt. gælder kun, hvis partiets kandidatlister i Region Hovedstaden og Region Sjælland har fået udbetalt tilskud efter § 3 på grundlag af regionsrådsvalget i 2021. Stk. 9. Regionsrådet i Region Østdanmark offentliggør på regionens hjemmeside de erklæringer, som Region Hovedstaden og Region Sjælland har været forpligtet til at offentliggøre efter stk. 7.« 8. I § 10 c indsættes som stk. 6: »Stk. 6. Regionsrådet i Region Østdanmark offentliggør på regionens hjemmeside de erklæringer, som Region Hovedstaden og Region Sjælland har været forpligtet til at offentliggøre efter stk. 5.« 9. Efter § 10 c indsættes før overskriften før § 11: »§ 10 d. Administrationen af behandling af ansøgninger og udbetaling af tilskud efter § 3 for Region Østdanmark varetages i 2026 af regionsrådet i Region Sjælland. Stk. 2. Udgifter til tilskud efter § 3, der i 2026 forskudsvis er afholdt af regionsrådet i Region Sjælland, fordeles af Region Sjælland på regionen selv og Region Hovedstaden i forhold til det offentliggjorte folketal pr. 1. januar 2026.« 10. I § 14 a, stk. 1, indsættes efter »§ 10 a, stk. 3«: »og 6«.